17/10/2025
|
Magasin 5 2025,Løgismose i Netto
Tagliata af frilandscanette med rødbeder og syltede figner
Der er noget særlig delikat over canettens brystkød. Det er fast, men samtidig utroligt mørt, med en ren, koncentreret andesmag uden den tunge fedme, man ofte finder hos en fuldvoksen and.
Andebryst skåret helt tyndt (tagliata betyder ‘tyndtskåret’ på italiensk) og serveret på papirstynde skiver af rødbede, gløgg-marinerede figner og soja-ristede valnødder bliver retten en elegant kombination af sødme, fylde, knas – og noter af jul.
Ingredienser
- 1 Løgismose frilandscanette andebryst
- 2 rødbeder
- 1 håndfuld valnødder
- 3 spsk soja
- 1 stk friséesalat eller endive
- 2 spsk sennepskorn
- ½ dl hvidvinseddike
- Løgismose balsamico glace
- Løgismose ekstra jomfruolivenolie
- Salt og peber
- Syltede figner
- 10 friske figner
- ½ l Løgismose rødvinsgløgg
- 5 dl sukker
Sådan gør du
Step 1
Bag rødbeder i ovnen ved 180 °C, til de er let møre – ca. 1 time afhængig af størrelse – og afkøl.
Step 2
Vend valnødder med soja, og bag i ovnen ca. 10 min. ved 180 °C, til sojaen er fordampet.
Step 3
Kog eddike og sennepskorn op et par minutter, hæld i en skål og sæt til side.
Step 4
Rids tern på fedtsiden af andebrystet. Krydr brystet med salt, og læg med fedtsiden nedad på en pande. Steg i 5-8 min. ved mellem varme. Vend brystet, og steg yderligere 2-3 min. på kødsiden, til brystet er rosa. Lad trække i 10 min.
Step 5
Vask salaten, og pil bladene af. Del syltede figner i kvarte. Pil skrællen af de færdigbagte rødbeder, og skær i tynde skiver, brug evt. et mandolinjern. Vend skiverne med sennepskorn og eddike.
Step 6
Fordel rødbeder på fad. Hæld lidt balsamico glace over, og top med figner, salat og valnødder. Skær brystet på langs og placér ovenpå.
Syltede figner
Skyl figner. Kog sukker, gløgg og figner op i en gryde. Hæld over fignerne i et sylteglas, sæt låg på og lad trække mindst natten over.
Tip
Brug en rest rødvin, julede krydderier og sukker, når du skal marinere fignerne.
Andre forslag
Klassisk kartoffelsalat
Nye kartofler – bare ordene får os til at frydes. Som dansker er der få ting, der overgår nye dan...
Ceviche med asparges
Ceviche stammer fra Stillehavskysten i Peru, hvor frisk fisk vendes i citrus. Traditionen er enke...
Hotdog med røg og tomat
Der er altid plads til en pølse, men nogle gange er det den, der fortjener al opmærksomheden. Isæ...
Sommersalat med urtedressing
Sprøde radiser, søde ærter, nye kartofler, små gulerødder og en fløjlsblød urtedressing på økolog...
Grillet blæksprutte med tomatsalat og aioli
Bare duften får os til frydes. Blæksp...
Butter chicken med kylling og grøntsager
I Løgismose Køkken på Fyn har vores kokke udviklet, tilberedt og tilsmagt Løgismose butter chicke...
Confiteret kyllingelår med forårsgrøntsager i cremet velouté
Christian Wellendorf har haft Løgismose kyllingen med i køkkenet – og her dele han sin opskrift p...