Fakta
- 6 stk. 576,-
2023 Riesling Trocken Immel Erben - ØKO
- 6 stk. 576,-
120,-
160,- pr. l.
6 stk.
576,-
96,- pr stk.
Spar 144,-
Beskrivelse
Immel er et relativt almindeligt efternavn i Rheinhessen, så når denne vin har fået navnet ”Immel Erben” (Immel’s arvinger). skyldes det, at en væsentlig del af druerne kommer fra små jordlodder tilhørende forskellige grene af de mange Immel familier. Vinen er en søstervin til Riesling vinen "100 Berg und Tal", som for sin del er søstervin til Riesling "100 Hügel". Vinene fra de mange bakkers og dales land, som var og er den charmerende introduktion til Philipp Wittmanns imponerende univers.
Vinene er fremstillet på frugt som Philipp Wittmann køber hos vinbønder, der også arbejder efter økologiske principper i det berømte vinlandskab mellem Worms og Nierstein, og druerne ankommer til Wittmanns kælder over en periode, der sagtens kan strække sig over flere uger.
De forskellige små partier presses og gærer derfor hver for sig, og når Wittmann og hans team har dannet sig et godt indtryk af årgangens forskellige muligheder sammenstikkes en ny version af Immel Erben/100 Berg und Tal/100 Hügel, som herefter modner nogle få måneder overvejende i ståltanke, men også i et par brugte fade inden den (om nødvenligt) filtreres ganske let og fyldes på flasker.
Selvom der altid er udskiftninger blandt drueleverandørerne, lykkes det år efter år at ramme en genkendelig stil på et så højt kvalitetsniveau, at vinen er gået hen og blevet en moderne klassiker i Rheinhessen og hos rigtig mange af vores kunder.
En dejlig Riesling, der kommer med et mildt og omfavnede væsen med fine aromaer af æbleblomster, ferskner, rosa grape og moden citron. Den opleves tør i munden på den helt rigtige saftige måde, hvor en fin kalket mineralitet og en animerende syre får lov til at balancere den næsten umærkelige sødme på fornemste vis.
En oplagt vin som aperitif og til frokost som vil charmere også selvom den serveres direkte fra køleskabet. Prøv og se hvad der sker, hvis du lader rødvinen blive i kælderen og for eksempel serverer denne Riesling sammen med en grillet svinekotelet med æble/stikkelsbær kompot eller en sprængt poulard med peberrod.
Producent
Det er måske lidt af en tilsnigelse at liste Immel som en selvstændig vinproducent al den stund, at der ”blot” er tale om et produktionsselskab (eller et brand), som den berømte økologiske Weingut Philipp Wittmann har registreret for bedre at kunne sondre mellem de vine, der produceres på frugt fra egne vinmarker, og de vine, der produceres på købt frugt.
Immel er et relativt almindeligt efternavn i Rheinhessen, og når det så er blevet til ”Immel Erben” på nogle af vinene (Immel’s arvinger), ja så er der tale om en lille gestus til de forskellige grene af Immel familierne, som ejer og kultiverer en lang række små jordlodder, og som nu, efterhånden som de får konverteret til økologisk landbrug, sælger deres frugt til Philipp Wittmann.
Den første Riesling på købt frugt blev produceret i 2009 og fik navnet ”100 Hügel” med reference til de blide bakker i det berømte vinlandskab mellem Worms og Nierstein. Og da vinen smagte dejligt og kom med et imponerende forhold mellem pris og kvalitet blev den tidligt en meget efterspurgt vare, hvilket betød, at produktionen de efterfølgende år blev opskaleret, samtidigt med at der ankom en Pinot Blanc og en Pinot Gris og en ekstra label ”100 Berg und Tal”, så man i de samme markeder kunne servicere flere distributører med flere vine.
Og i 2020 blev hovedparken af Philipp Wittmanns forretning med vine produceret på købt frugt så skilt ud via etableringen af Immel GmbH under ledelse af den stadig unge Georg Rieser, som nu tilbyder 4 serier af vine: Dels serien som bliver kaldt ”Immel Erben”, dels ”100 Berg und Tal” serien, dels ”Grüne Hügel” serien, som også kommer med en slet skjulte reference til den første vin fra landskabet med de hundredvis af grønne bakker og dale, og endelig og senest serien af Immel Bioweine, som efter planen skal være det fremtidige fundament.
Vinene i de forskellige serier er alle økologiske og uanset navngivning er de tilstræbt identiske, så de små variationer, som muligvis kan observeres, overvejende kommer som følge af de forskellige aftapningstidspunkter.
De fleste er enige om, at Philipp Wittmann sammen med Keller regerer i Rheinhessen, og samtidig tilhører han de økologiske og biodynamiske pionerer i Tyskland, som uden brug af fremmede gærstammer formår at skabe en raffineret kompleksitet i især Riesling vinene, som er ganske enestående.
Dette er i hele det nye millennium blevet afspejlet blandt de tyske og internationale meningsdannere, som år efter år konsekvent rangerer kollektionen fra Weingut Wittmann blandt de 3-5 mest interessante i Tyskland. Imponerende nyere eksempler på dette er:
- WEINGUT DES JAHRES BESTE WEISSWEINKOLLEKTION - EICHELMANN DEUTSCHLANDS WEINE 2024: ✭✭✭✭✭"Für die beste Weißweinkollektion des Jahres wird das Weingut Wittmann aus Westhofen in Rheinhessen ausgezeichnet - ... Rheinhessen dominiert seit langem bei unseren Schlussverkostungen der besten deutschen Rieslinge, und seit langem immer oben mit dabei sind die Weine von Philipp Wittmann."
- TOP 100 WORLD WINES 2023 BY JAMES SUCKLING. 2022 Westhofener MORSTEIN Riesling GG - 17. Platz. "Breathtaking nose of pineapple chutney and curry leaf with giant leesy complexity, swirling together to create a great cloud of mystery. Then you descend into a deep pit of minerality. Almost supernatural freshness and energy on the blade runner sharp palate."
- VINUM WEINGUIDE DEUTSCHLAND 2024: ✭✭✭✭✭"Die Rieslinge bilden nach wie vor das Herzstück der Kollektion von Philipp Wittmann. Wie sollte es auch anders sein bei einem Betrieb, der seit vielen Jahren mit seinen Top-Weine in der absoluten Spitze landet. Und der zudem bei den Verkostungen fünf und zehn Jahre danach belegt, dass seine Weine mit zu den Langlebigsten zählen: Weltklasse-Riesling eben."
- FALSTAFF WEINGUIDE DEUTSCHLAND 2024: ✭✭✭✭✭"Wenn irgendwer noch bezweifeln sollte, dass biodynamisches Arbeiten im Weinberg einen positiven Effekt hat, dann sind Philipp Wittmanns Weine schwergewichtige Gegenargumente... - das ist ein phänomenales Geschmackserlebnis."
- GAULT & MILLAU 2023 WEINGUIDE DEUTSCHLAND: ✭✭✭✭✭ „350 Jahrgänge und rund 15 Generationen umfasst die (…) Geschichte der Wittmanns. Philipp [Wittmann] ist überzeugt: „Nur durch den Mut zum Wandel bleibt eine Tradition lebendig. ””
- DER FEINSCHMECKER - DIE 500 BESTEN WEINGÜTER IN DEUTSCHLAND 2023: ✭✭✭✭✭ „Was Philipp Wittmann anfasst, wird zu Gold – seine Arbeit ist stilbildend. Dem nicht nur für Rheinhessen stilbildenden Spitzenwinzer ist alles hervorragend gelungen, ganz gleich, ob es sich um Weißburgunder handelt, […] oder Riesling, der schon in der Kategorie Gutswein (…) ein geradezu strahlender Beweis dafür ist, dass ein 5 F-Weingut auch im Basisbereich fantastische Qualitäten auf die Flasche zieht. […]“
Oprindelse
Region
Rheinhessen er Tysklands største vinregion og regionen producerer flere liter vin end nogen anden af Tysklands 13 vinregioner. Den ligger på vest bredden af Rhinen og Haardt bjergene mod syd giver en vis grad af læ. Rheinhessen har historisk produceret store vine, om end produktionen af Liebfraumilch delvist har kastet en skygge over denne status. Rheinhessen er nu i gang med at kæmpe sig tilbage, og der laves et stigende antal tørre Riesling vine af høj kvalitet. Müller-Thürgau og Dornfelder er også udbredte sorter.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter