PRODUCENT
Forge de Laguiole
En række kriterier definerer den sande Laguiolekniv: formen, materialet, fremstillingsprocessen og den sidste finish.
LAGUIOLE EN KNIV MED OPHAV I TRADITION
Den gamle knivsmedje Forge (fransk for smedje) de Laguiole har hjemme i den lille by Laguiole midt i Centralmassivet. Vi befinder os for alvor på landet, midt i ”ko-land”, et frodigt og ubeskriveligt smukt landskab af plateauer og udslukte vulkaner, hvor horder af ko-racen ”la vache Aubrac” med klokker om halsen trasker stilfærdigt omkring og gumler på græs, mens fluerne flokkes om dem.
Laguiole-kniven opstod i det forrige århundrede som en naturlig videreudvikling af "capuchadou'en", en beskeden dolk, som bønderne i Aubrac anvendte. Da det var smed- ene i Laguiole, der udtænkte og støbte kniven, døbte de den efter dens ophavssted - længe inden vi begyndte at tænke på ophavsret. I dag er de håndlavede knive blevet et kultobjekt, der lovprises over hele verden for deres enkle, praktiske og smukke design.
VIDEN OM LAGUIOLE
At Laguiole bruges som et generisk navn for en type kniv. Der er desværre ingen ophavsrettighed på navnet som derfor misbruges. Man bør som køber derfor være meget opmærksom i et marked, der flyder over af knive og kopier produceret dels andre steder i Frankrig, dels udenfor Frankrig
At der er livstidsgaranti på en proptrækker fra Forge de Laguiole
At den ciselerede bi eller flue er Laguiole-knivens emblematiske symbol.
At Forge de Laguiole er den sidste tilbageværende smedje, som smedjer knivene fra A-Z på ophavsstedet. Her insisterer man på en opretholdelse af det traditionelle håndværk, og for kendere er kniven fra Forge de Laguiole således den eneste "rigtige" Laguiole-kniv.
Vi modtager gerne bestillinger på andre materialer eller produkter fra Forge de Laguiole. Skriv til salg@lmfood.dk eller ring på 33 32 93 32.