1/12/2025
|
Bocuse d'Or Team Danmark
Andebryst med glaserede rødbeder, bitre salater & solbærvinaigrette
Har du prøvet at tilberede grøntsager, som rødbeder og gulerødder, i egen juice? Det forstærker grøntsagens smag og giver et ekstra saftigt og koncentreret resultat.
I denne opskrift kombinerer dette års Bocuse d’Or kandidat, Christian Wellendorf, glaserede rødbeder, bitre salater, solbærvinaigrette og valnødder med rosastegt andebryst af vores frilandscanette.
Ingredienser
- 1 stk Løgismose frilandscanette andebryst
- 300 g små rødbeder
- 400 ml rødbedejuice
- 100 ml solbæreddike
- Løgismose smør
- Citronjuice
- 1 stk rød endive
- 1 stk grøn endive
- 1 stk frisésalat
- 100 g valnødder
- Løgismose ekstra jomfruolivenolie
- Frisk timian
- Hvidløg
- Salt og peber
Sådan gør du
Step 1
Rids andeskindet, krydr med lidt salt og peber og læg det med fedtsiden nedad på en kold pande. Steg andebrystet under pres, til det er gyldent og tilsæt timian og helt knust hvidløg.
Step 2
Steg andebrystet færdigt i en forvarmet ovn på 160 °C i ca. 6-8 min. og lad det efterfølgende trække.
Step 3
Kog rødbederne og fjern skrællen. Reducér rødbedejuicen i en sautépande til halvdelen. Tilsæt rødbeder, solbæreddike og lad væsken reducere ind. Tilsæt lidt smør og glasér rødbederne. Smag til med lidt salt og citronjuice.
Step 4
Skyl og tilpas størrelserne på salaterne. Hak valnødderne i passende størrelser.
Step 5
Anret rødbeder på tallerkenen. Vend lidt af den reducerede rødbedejuice med olivenolie, hæld over salaterne og placér dem og andebrystet på samme tallerken.
Andre forslag
Sommersalat med urtedressing
Sprøde radiser, søde ærter, nye kartofler, små gulerødder og en fløjlsblød urtedressing på økolog...
Klassisk kartoffelsalat
Nye kartofler – bare ordene får os til at frydes. Som dansker er der få ting, der overgår nye dan...
Ceviche med asparges
Ceviche stammer fra Stillehavskysten i Peru, hvor frisk fisk vendes i citrus. Traditionen er enke...
Hotdog med røg og tomat
Der er altid plads til en pølse, men nogle gange er det den, der fortjener al opmærksomheden. Isæ...
Grillet blæksprutte med tomatsalat og aioli
Bare duften får os til frydes. Blæksp...
Kold agurkesuppe med kefir
Forfriskende, cremet suppe med en let perlende konsistens fra kefir. Fyldt med friske urter...
Rødbedegravad laks med rævesauce og vilde urter
At lave sin egen gravad laks er nemmere, end man skulle tro – det kræver blot, at du bruger...
Torsk med avocado, urter og citronkefir
Vi elsker kefir – også i det salte køkken. ...