31/3/2023
Forårsbombe af vaniljeparfait, rabarber og pistacienødder
Med foråret og sommerens lunere temperaturer kommer lysten til is og selvom Hjem-Is-bilens klokker er sød musik, vil vi våge at påstå, at den hjemmelavede slags er lige så fortryllende og forfriskende.
Parfait er en klassiske måde at lave is på uden en ismaskine, da de piskede æg og fløde bidrager til en luftig konsistens.
Forklædt med bagte rabarber er denne servering en isbombe med forårsfornemmelser og en fryd for både øje og gane.
Ingredienser
- Vaniljeparfait
- ½ l Løgismose piskefløde 38%
- 1 dl økologiske æggeblommer
- 150 g sukker
- 1 vaniljestang
- Bagte rabarber
- 1 bundt rabarber svarende til ca. 400 g
- 175 g sukker
- 5 g knust hibiscus
- Anretning
- Pistacienødder
Sådan gør du
Vaniljeparfait
Step 1. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Gem stangen til en anden gang, du skal i køkkenet.
Step 2. Pisk sukker, vanilje og æg til en luftig og cremet konsistens.
Step 3. Pisk fløde til en let flødeskum.
Step 4. Vend forsigtigt æggemasse og flødeskum sammen til en homogen masse.
Step 5. Hæld massen i en passende skål og sæt på frys.
Bagte rabarber
Step 1. Skyl rabarber og snit dem i stænger af ca. 2-3 cm.
Step 2. Vend de udskårne rabarber med sukker og knust hibiscus.
Step 3. Bag rabarberne i ovnen ved 175 °C i ca. 20 minutter, til de er møre og karamelliserede.
Anretning
Step 1. Varm skålen med is ved at dyppe ydersiden i en skål med varmt vand ganske kort. Tryk forsigtigt isen ned i en side til den slipper skålen. Placér isen på et fint fad og lad den stå 15 minutter inden servering.
Step 2. Servér isen på fadet eller i portionsanretninger og top med bagte rabarber og hakkede pistacienødder.
Tip
Udskift gerne rabarber med andre af sommerens bær. Vær dog opmærksom på, at de skal bage væsentligt kortere eller først tilsættes rabarberne senere i bagningen.
Andre forslag
Pain Perdu med Suzette Sauce og vanilje creme fraiche
Arme riddere, French toast, Pain Perdu – kært barn har mange navne.
U...
Mælkeis med smørristede kastanjer, nougatine og ahornsirup
Du kan finde dem i efterårets smukke orange skove, n...
Gammeldags æblekage
Når grenene på de krogede æbletræer er tunge med æ...
Vaniljeis
Hjemmelavet vaniljeis sprængfyldt med Løgismose vanilje høstet på øen Tahaa i ...
Blommetærte med marcipan
Galette er en fransk tærte bagt uden tærteform. I stedet rulles mørdejen direkte
Bocuse kokkens rødgrød med fløde
Vi kommer ikke uden om rødgrød med fløde, når snak...
Hjemmebagte kræmmerhuse med vaniljecreme & jordbær
De sprøde, søde og små kræmmerhuse er måske en lidt old school dessert, men ikke desto mind...
Kærnemælksfromage med råmarinerede bær
Måske en lidt gammeldags dessert, vi bedst kender ...