31/8/2021
|
Magasin 8 2021
Havtaskehale med muslingenage, smørstegt grønkål og svampe
Havtasken er både i smag og tekstur tæt på hummer, men prisen en kende mere overkommelig. Hør din fiskemand om han kan skaffe små havtaskehaler, så alle om bordet kan få deres egen hale.
Ingredienser
- 4 stk havtaskehaler (400-500 g pr. stk.)
- 500 g blåmuslinger
- 2 dl tør hvidvin
- 200 g koldt Løgismose smør i tern
- 80 g persille
- ½ stk citron
- 300 g grønkål
- 300 g blandede svampe (f.eks. Karl Johan og kantareller)
- Olivenolie til stegning
- Løgismose smør til stegning
- Salt og peber
Sådan gør du
Step 1
Rens, skyl og sortér blåmuslinger og damp dem i hvidvin i en gryde i ca. 5 minutter. Kassér muslingerne og reducér muslingesaften til det halve.
Step 2
Soignér havtaskehalerne ved at fjerne skind og hinder (eller få din fiskehandler til at ordne det for dig). Husk endelig at bevare benet i midten!
Step 3
Rens og skær svampene i passende stykker. Gør det samme med grønkålen.
Step 4
Steg havtaskehalerne på en pande i en blanding af olivenolie og smør i 6-8 minutter afhængig af størrelse. Krydr med salt og peber under stegning. Tag havtaskehalerne af og lad dem hvile i 5 minutter før servering.
Step 5
Steg nu svampene på samme pande, til de er gyldne. Tilsæt grønkål og steg med i 1 minut. Krydr med salt og peber.
Step 6
Varm muslingesaften op og kom i en kandeblender sammen med persillen. Start blenderen og tilsæt det kolde smør lidt ad gangen. Smag saucen til med citronsaft og salt.
Step 7
Anret på smukke tallerkner og top med grøntsagerne.
Andre forslag
Galette med porre & helstegt kylling
Skal det være fransk, så lad det være fransk. Med inspiration fra det rustikke landkøkken i Breta...
Proteinhummus med stegte grøntsager og kylling
En næringsrig hverdagsret, hvor cremet proteinhummus danner base for stegte grøntsager og m...
Helstegt kylling med persillerødder, palmekål & peberrod
Danske Bocuse d'Or kandidat, Christian Wellendorf, har haft vores franske fritlevende kylling med...
Bønner a la cacio e pepe
Kasper har erstattet spaghetti med bu...
Salat af agurk med friskostcreme
Nem Vi kommer ikke uden om græsk inspireret yoghurt, når vi skal røre den klassiske mellemøstli... Prøv Kaspers version af green Tzatziki
Grøn urtedressing