Hjemmelavede mysliboller
Med spelt og maltøl
Ingredienser
- 50 g grofthakkede mandler
- 50 g grofthakkede valnødder
- 50 g græskarkerner
- 25 g hørfrø
- 50 g tørrede tranebær
- 1 stk maltøl (33 cl)
- 50 g gær
- 2½ dl lunkent vand
- 1 spsk groft flagesalt
- 300 g groft Løgismose speltmel
- 200 g Løgismose hvedemel
- 1 spsk smeltet Løgismose smør til pensling
Sådan gør du
Step 1.
Udblød nødder, kerner og tranebær i maltøllet og lad det trække i ca. 1 time. Opløs gæren i vandet i skålen på røremaskinen og tilsæt kernerne, eddiken og saltet.
Step 2.
Sæt dejkrogen på maskinen og sæt den i gang ved lav hastighed. Tilsæt stille og roligt de to meltyper. Sæt nu hastigheden på middel og rør dejen i ca. 15 minutter, eller til den slipper skålens sider. Sluk maskinen og dæk skålen med et fugtigt viskestykke og lad dejen hæve til dobbelt størrelse. Hævetiden afhænger af bl.a. temperaturen, men beregn ca. ½-1 time. Hvis du ikke har en røremaskine, skal dejen bare æltes rigtig godt.
Step 3.
Fordel dejen, så den fylder ca. 2⁄3 i smurte muffinsforme, dem af silikone giver det bedste resultat. Dæk dejen igen med et fugtigt viskestykke og lad dejen hæve, til den når kanten af formene.
Step 4.
Pensl med det smeltede smør og bag bollerne på midterste rille i 10 minutter ved 200 grader. Tag bollerne ud af formene, sæt dem på bageristen og giv dem ca. 5 minutter mere i ovnen.
Andre forslag
Smagen af Touren – Croque Monseiur
Croque Monseiur – eller verdens bedste toast om man vil? Hemmeligheden bag parisertoasten e...
Pebernødder
Fyld kagedåsen med hjemmebagte pebernødder.
Juleberliner
Julen er traditionernes tid – fyldt med opskrifter, der er gået i generationer på julebag og jule...
Hjemmelavet granola med karamelsirup, kokos og nødder
Der findes et væld af granolaopskrifter – i vores version erstatter vi honning med saltkaramelsir...
Karamelliseret ananas
Hvem vil ikke gerne starte dagen med Piña Colada?
Nydt på Løgismose økologiske kokosskyr m...
Mælkemarmelade med havsalt
Dulche de leche eller mælkemarmelade – om du vælger den latinamerikanske eller danske betegnelse ...