30/9/2020
|
Magasin 6 2020
Hjortevildt med græskar
Jagtsæsonen er i gang! Det betyder, at vi atter skal nyde då-, rå-, sika- og kronvildt. Det mørke, delikate kød med den fine vildtsmag passer rigtig godt til sæsonens mange former for græskar. I denne opskrift tilberedes græskaret både i ovnen og som puré og substituerer på fineste vis den traditionelle kartoffel. Med de letløbende Bolgheri-vine i glasset er du sikret en fortræffelig efterårsmiddag.
Ingredienser
- 500 g afpudset hjortefilet
- 1 hokkaidogræskar , skrællet
- 3 cm rød chili , skåret i skiver
- 2 kviste salvie
- 2 fed hvidløg , skåret i skiver
- ½ citron , skal og saft herfra
- Olivenolie
- Smør
Sådan gør du
Step 1.
Skær græskarret midt over. Skær den ene halvdel i både og vend dem med olivenolie, salt, peber og chili og rosmarin- og salviekviste, hvidløg og citronskal og bag dem møre i ovnen ved 175 °C i ca. 30-35 minutter.
Step 2.
Skær den anden halvdel af græskarret i tern og kog ternene møre i vand.
Step 3.
Steg dyrefileten i en klat smør 2-3 minutter på hver side og lad den hvile.
Step 4.
Brun en god klat smør af i den stadig varme pande, sørg for at smørret ikke brankes.
Step 5.
Hæld det brunede smør i en blender med de kogte græskartern. Blend til en glat puré. Smag til med lidt citronsaft, salt og peber.
Step 6.
Brus en klat smør op på en pande og vend hjorte- fileten hurtigt heri.
Step 7.
Tag den af og skær den i skiver.
Step 8.
Anret græskarbåde og puré (evt. formet til quenelles med en ske) samt skiver af hjortefileten og drys med saltflager og friskkværnet peber; servér straks!
Andre forslag
Vol au vent med lam, svampe og urter
I Frankrig er lam en højtelsket råvare. I Kaspers o...
Stegt lammeryg og ratatouille
Lammeryggen er en af de mest
Galette med porre & helstegt kylling
Skal det være fransk, så lad det være fransk. Med inspiration fra det rustikke landkøkken i Breta...
Proteinhummus med stegte grøntsager og kylling
En næringsrig hverdagsret, hvor cremet proteinhummus danner base for stegte grøntsager og m...
Helstegt kylling med persillerødder, palmekål & peberrod
Danske Bocuse d'Or kandidat, Christian Wellendorf, har haft vores franske fritlevende kylling med...
Bønner a la cacio e pepe
Kasper har erstattet spaghetti med bu...