24/10/2025
|
Magasin 5 2025,Løgismose i Netto
Confit de canard og stegt bittersalat
Vores confiterede andelår fås i Netto og vores butik på Nordre Toldbod i julemånederne og kommer fra franske berberiænder, der lever i Sydvestfrankrig. Andelåret simrer i andefedt i flere timer efter forskrifter fra den gamle konserveringsmetode confitering og den lange tilberedningstid resulterer i kød sprængfyldt med smag samt den unikke møre, saftige konsistens, som er så kendetegnende for confit de canard.
Kasper serverer andelåret med stegt radicchio, let karamelliseret i det resterende andefedt og tilføjer en skefuld knas og mild syre fra vores egen Pesto Arancione. Serveringen er selvsagt fuld af umami og let at gå til. Prikken over i'et på så let et måltid er at servere Peters Sissecks franske darling, La Fleur Rocheyron, til.
Ingredienser
- 2 stk Løgismose confiterede andelår
- 1 håndfuld mandler
- 1 bøtte Løgismose pesto arancione
- 1 stk radicchio gerne torpedo
- 2 bundt brøndkarse eller andet grønt
- Salt
Sådan gør du
Step 1
Tag andelår og fedt ud af posen. Gem fedtet, og læg andelår i et fad eller på en bageplade med bagepapir. Varm andelårene ved 180 °C varmluft i ca. 15-10 min., til skindet er sprødt og gyldent.
Step 2
Rist mandler let i ovnen, og hak dem groft. Bland sammen med Pesto Arancione.
Step 3
Halvér radicchio. Kom fedtet fra anden på en pand, og steg radicchio på skærefladen i et par minutter. Vend, og krydr med salt.
Step 4
Kom en god klat pesto på en tallerken, smør ud til en cirkel og anret andelår og radicchio ovenpå. Afslut med brøndkarse. Servér med det samme.
Andre forslag
Grillet kylling, hvide asparges, endive og pistacie
Tykke og smørfede hvide asparges, en l...
Sommersalat med urtedressing
Sprøde radiser, søde ærter, nye kartofler, små gulerødder og en fløjlsblød urtedressing på økolog...
Klassisk kartoffelsalat
Nye kartofler – bare ordene får os til at frydes. Som dansker er der få ting, der overgår nye dan...
Ceviche med asparges
Ceviche stammer fra Stillehavskysten i Peru, hvor frisk fisk vendes i citrus. Traditionen er enke...
Hotdog med røg og tomat
Der er altid plads til en pølse, men nogle gange er det den, der fortjener al opmærksomheden. Isæ...
Grillet blæksprutte med tomatsalat og aioli
Bare duften får os til frydes. Blæksp...
Butter chicken med kylling og grøntsager
I Løgismose Køkken på Fyn har vores kokke udviklet, tilberedt og tilsmagt Løgismose butter chicke...