Kanin som i Provence med panisse
Ingredienser
- Kanin
- 4 stk kaninlår (bestil dem hos din slagter)
- 4 spsk Løgismose hvedemel
- 2 spsk vindruekerneolie
- 2 stk skalotteløg
- 2 fed finthakkede hvidløg
- 1 dl hvidvin
- 2½ dl hønsefond
- 8 stk tomater
- 2 stilke timian
- 2 stilke rosmarin
- 1 spsk kapers
- Salt
- Friskkværnet peber
- Panisse
- 125 g kikærtemel
- 2½ dl vand
- 2½ dl hønsefond
- 1 tsk finthakket rosmarin
- 4 spsk kikærtemel
- 1 l vindruekerneolie
- Pynt
- Høvlet parmesan
- Finrevet skal af citron
- Lidt grønne urter, f.eks. kørvel eller bredbladet persille
Sådan gør du
Kanin
Step 1. Vend kaninlårene i mel og steg dem gyldne i olie i en tykbundet gryde. Tag lårene op og læg dem til side.
Step 2. Skær skalotteløgene i tynde skiver. Kom skalotteløg og hvidløg i gryden og sauter dem, til de bliver blanke. Kom vinen på og kog den næsten væk og tilsæt så hønsefonden. Lad fonden koge lidt ind.
Step 3. Skold tomaterne et kort øjeblik i kogende vand, fjern skind og kerner og hak tomatkødet groft. Fjern stenene fra olivenerne og hak dem groft.
Step 4. Kom tomater, oliven, krydderurter og kapers i den indkogte fond. Lad saucen koge i et par minutter, inden du smager den til med salt og peber. Kom lårene tilbage i gryden, sæt låget på og skru ned for blusset og lad retten simre færdig i ca. 45-60 minutter.
Panisse
Step 1. Kog kikærtemel, vand, hønsefond og finthakket rosmarin godt sammen i en gryde under konstant piskning, til massen bliver godt tyk. Hæld massen i bunden af en firkantet tærteform eller et ildfast fad beklædt med husholdningsfilm. Sæt massen på køl, til den er helt kold og fast og vend den herefter ud på et skærebræt.
Step 2. Skær massen i aflange strimler, vend dem i kikærtemel og fritér strimlerne sprøde i hed olie på en pande og krydr dem med lidt salt.
Step 3. Læg et kaninlår på hver tallerken og kom godt med sauce ved. Pynt retten med masser af høvlet parmesan, revet citronskal og grønne urter. Server panisse til. Du kan også vælge at servere en frisk grøn salat til retten.
Andre forslag
Grillet kylling, hvide asparges, endive og pistacie
Tykke og smørfede hvide asparges, en l...
Sommersalat med urtedressing
Sprøde radiser, søde ærter, nye kartofler, små gulerødder og en fløjlsblød urtedressing på økolog...
Klassisk kartoffelsalat
Nye kartofler – bare ordene får os til at frydes. Som dansker er der få ting, der overgår nye dan...
Ceviche med asparges
Ceviche stammer fra Stillehavskysten i Peru, hvor frisk fisk vendes i citrus. Traditionen er enke...
Hotdog med røg og tomat
Der er altid plads til en pølse, men nogle gange er det den, der fortjener al opmærksomheden. Isæ...
Grillet blæksprutte med tomatsalat og aioli
Bare duften får os til frydes. Blæksp...
Butter chicken med kylling og grøntsager
I Løgismose Køkken på Fyn har vores kokke udviklet, tilberedt og tilsmagt Løgismose butter chicke...