1/4/2020
|
Magasin 2 2020
Kylling danoise
Fransk, fritlevende Løgismose kylling med noget så dansk som rabarber og agurkesalat. Det er ægte mormormad og farver, der på tallerkenen emmer af sommer.
Servér med nye danske kartofler kogt til perfektion og gerne med et glas veltempereret Pinot Noir eller Riesling.
Ingredienser
- 1 stk Løgismose kylling
- 800 g kartofler
- Agurkesalat
- 1½ stk agurker
- 2½ dl lagereddike
- 1 dl vand
- 4 spsk sukker
- Salt og peber
- Rabarberkompot
- 1 bundt rabarber
- 175 g sukker
Sådan gør du
Agurkesalat
Step 1. Snit agurk i din ønskede form og læg i et dørslag og drys med salt. Lad dem trække i 20 minutter. På den måde trækkes væden ud og de saltes let.
Step 2. Opløs sukkeret i eddike og vand og drys med peber og evt. nelliker, laurbærblade eller korianderfrø.
Step 3. Kog lagen op. Knug væden ud af agurkerne i dørslaget og skyl dem godt. Hæld den let afkølede lage på agurkerne. Lad dem trække min. 30 minutter.
Rabarberkompot
Step 1. Skær rabarberne i stykker på 1-2 cm og kom dem i en gryde med en smule vand i bunden.
Step 2. Fyld sukkeret på. Lad det småsimre til rabarberne er tilpas udkogte, men stadig har struktur.
Kylling
Step 1. Tænd ovnen på 230 °C varmluft. Krydr kyllingen med rigeligt salt og peber. Når ovnen er varm, sættes kyllingen ind i ovnen. Skru ned til 190 °C efter 15 minutter og giv kyllingen yderligere 20 minutter.
Step 2. Tag nu kyllingen ud og lad den hvile mindst 25 minutter. Før servering sættes kyllingen igen ind i ovnen ved 230 °C i 5-7 minutter.
Step 3. Husk at koge kartofler: Kog dem i 5-10 minutter i saltet vand, skru ned og lad dem hvile i det varme vand i yderligere 10 minutter eller til de har den ønskede fasthed.
Step 4. Servér nu kyllingen med agurkesalat, rabarberkompot og små kartofler.
Tip
Du kan lave både agurkesalat samt rabarberkompot flere dage i forvejen. Fordobler du ingredienslisten, kan du bruge agurkesalaten til dine frikadeller eller leverpostej og rabarberkompotten på din yoghurt.
Andre forslag
Sommersalat med urtedressing
Sprøde radiser, søde ærter, nye kartofler, små gulerødder og en fløjlsblød urtedressing på økolog...
Klassisk kartoffelsalat
Nye kartofler – bare ordene får os til at frydes. Som dansker er der få ting, der overgår nye dan...
Ceviche med asparges
Ceviche stammer fra Stillehavskysten i Peru, hvor frisk fisk vendes i citrus. Traditionen er enke...
Hotdog med røg og tomat
Der er altid plads til en pølse, men nogle gange er det den, der fortjener al opmærksomheden. Isæ...
Grillet blæksprutte med tomatsalat og aioli
Bare duften får os til frydes. Blæksp...
Kold agurkesuppe med kefir
Forfriskende, cremet suppe med en let perlende konsistens fra kefir. Fyldt med friske urter...
Rødbedegravad laks med rævesauce og vilde urter
At lave sin egen gravad laks er nemmere, end man skulle tro – det kræver blot, at du bruger...
Torsk med avocado, urter og citronkefir
Vi elsker kefir – også i det salte køkken. ...