31/10/2020
|
Magasin 7 2020
Malfatti
Nyd malfatti med god tomatsauce eller brunet smør og de italienske vine i glasset, så er du sikret et måltid, der næsten med garanti vil få dig til at nynne ufortrødent med på Eros Ramazzotti, hvis en sådan herre skulle finde vej til højtaleren.
Ingredienser
- 350 g friske spinat dampes til det falder sammen i lidt smør, afkøles før brug
- 1 helt æg
- 50 g hvedemel
- 50 g durummel
- 70 g parmesan fintrevet
- 250 g ricotta drænet i et kaffefilter
- Muskatnød
- Salt og peber
- 1 glas Tomatsauce fra Cascina San Giovanni
Sådan gør du
Step 1
Kom den drænede ricotta i en skål. Rør den glat med ægget, tilsæt herefter de to typer mel og rør imens så dejen bliver helt glat.
Step 2
Tilsæt den revne parmesan og rør dejen glat og smag til med salt, peber og muskatnød.
Step 3
Klem al vandet ud af den afkølede spinat, hak den og vend i massen.
Step 4
Form med våde fingre 8 ensartede kugler og kom dem i kogende, letsaltet vand. Skru ned til 1/3 af kogepladens effekt og pochér kuglerne i 6-8 min. Kogevandet skal blot skælve, ikke koge!
Step 5
Servér malfatti med en italiensk tomatsauce, f.eks. Cascina San Giovannis version.
Tip
Malfatti stammer fra det norditalienske køkken og minder om gnocchi i tekstur og ingredienserne er lig fyldet i de klassiske spinat/ricotta-ravioli. Og netop pga. den manglende, omkransende pasta, som vi kender det fra ravioli, blev retten døbt ’malfatti’, da de medspisende syntes retten var ’ringe lavet’… Andre må dog have syntes ’nonna’ i køkkenet var genial, i dag findes retten nemlig på et væld af menukort i Italien.
Andre forslag
Grønkålssalat med figner, appelsiner og valnødder
En vintersalat med sprød grønkål, friske og søde figner, saftige appelsiner, sprøde æbler og val...
Andebryst med glaserede rødbeder, bitre salater & solbærvinaigrette
Har du prøvet at tilberede grøntsager, som rødbeder...
Sharing style frilandsand
Danske Bocuse d'Or kandidat, Christian Wellendorf,...
Confit de canard og stegt bittersalat
Vores confiterede andelår fås i Netto og vores butik på Nordre Toldbod i julemånederne og k...
Tagliata af frilandscanette med rødbeder og syltede figner
Der er noget særlig delikat over canettens brystkød...
Andelår af frilandscanette med puré af pastinak og portvinsauce
Saftige andelår af frilandscanetten stegt i julede krydderier og serveret med smørmøre skiver af ...
Flødekartofler
Kaspers opskrift på flødekartofler er egentlig en kartoffelgratin. I stedet for fløde bruger han ...
Lakselasagne
Lakselasagne er en nem måde at servere fisk til aftensmad.
Hemmeligheden til den bedste o...