31/1/2019 | Magasin 1 2019
Pizza bianco med palmekål og salsiccia
Pizza er en klassiker i de fleste hjemmekøkkener, ligesom den danske restaurantscene også er blevet beriget med adskillige gode spisesteder, som perfektionerer den italienske herlighed. Prøv denne pizza med smørstegt palmekål og salsiccia-pølse - en utraditionel, men umådeligt velsmagende variant.
Ingredienser
- Dej
- 15 g gær
- ½ l lunkent vand
- 500 g Løgismose Tipo 00 mel
- 200 g fin durumhvede
- 1 spsk salt
- 2 spsk olivenolie
- Fyld
- 1 bundt palmekål
- ½ bøtte ricotta
- 1 kugle bøffelmozzarella
- Lidt Løgismose smør
- 2 fed hvidløg
- 2 stk rå salsiccia-pølser , i klumper (kan købes hos velassorterede slagtere eller italienske delikatesse-forretninger)
Sådan gør du
Dej
Step 1. Opløs gæren i det lunkne vand og kom alle ingredienser i røreskålen og kør hurtigt dejen sammen, til den er glat og smidig. Lad den herefter hæve på køkkenbordet i ca. 1 time. Hvis du har god tid, bliver den bedre af at stå natten over på køl.
Fyld
Step 1. Skyl palmekålen og skrub den let på bagsiden for at fjerne snavs. Fjern stokkene fra palmekålen og riv kålen ud i grove stykker.
Step 2. Opvarm en pande med en god klat smør, og steg kort hvidløg i skiver i smøren. Når hvidløget har taget en smule farve, tilsættes kål som steger med til det er faldet godt sammen. Tag panden af varmen og lad det afkøle.
Step 3. Forvarm din ovn til 280 °C eller endnu varmere hvis du kan. Har du en pizzasten kan denne varme med, ellers vend en bageplade på hovedet i ovnen og lad den varme med.
Step 4. Rul dejen tyndt ud til den størrelse, der passer dig, og placér pizzaen på bagepapir. Smør dejen med et lag ricotta, som dækker hele bunden.
Step 5. Fordel den smørstegte kål ud over pizzaen. Pil kødet ud af den rå salsiccia-pølse, og fordel små klumper af pølse-fyldet på pizzaen. Afslut med gavmilde mængder trevlet bøffelmozzarella, som fordeles på pizzaen.
Step 6. Placér pizzaen på den varme pizzasten eller bageplade.
Step 7. Bag ca. 8-10 min, til pizzaen er gylden på toppen og dejen er sprød.
Andre forslag
Trøffelburger
At sætte tænderne i en saftig burger er en fornøjelse for smagsløgene, som vi alle kender – især ...
Asian-sensation burger
Invitér de asiatiske smage med til bords, og lad mødet mellem det østlige og vestlige køkken blom...
Tatar med trøffelmayo
Tatar af okseinderlår holdt enkel med kørvel, skalotteløg, store kapersbær og Løgismose trøffelma...
Spidskål med hyldeblomstsauce, nye ærter & urter
Spidskål er en alsidig sommerkål – lys og let med ...
Bocuse kokkens gourmethotdog
Sådan skal du servere en sommerhotdog i følge Bocus...
Havbars med lun kartoffelsalat
Det er nu, du skal tage turen til havnene langs den danske kyst og spørge fiskehandleren, o...
Grillet fisk med nye kartofler, spidskål & estragonsauce
Sommeren er over os og lige så er sæsonen for de små, nyopgravede guldklumper! Vi serverer ...
Kalvefilet med røget hollandaise, ærter & nye gulerødder
Nyhøstede, friskbælgede ærte...