30/3/2021
|
Magasin 3 2022
Sprøde polenta-fritter med pepperoni og parmesan
Til en kold drink hører sig snacks – det er så sikkert som amen i kirken! Polenta kendes måske af mange, som grynet og ikke så smagfuld, men med den rette tilberedning kan den gullige majsmel forvandles til en sprød og forførende snack. Thomas Rode topper her de friterede polentafritter med tør pepperoni og parmesanost og kommer dermed med sit bud på den perfekte snack til en kølig italiensk drink.
Ingredienser
- 125 g polentamel , fint
- ½ l vand
- 1 nip salt
- 2 spsk olivenolie – heraf ca 1 spsk til at smøre fadet med
- 1 kvist frisk rosmarin , kun bladene
- 1 cm finthakket frisk chili
- ½ fed revet hvidløg
- 2 spsk parmesan , fintrevet
- Flagesalt
- Sort peber , friskkværnet
- 100 g tørret pepperoni
- Parmesan til pynt
Sådan gør du
Step 1.
Kog vandet op i en tykbundet gryde med et nip salt, finthakket chili, rosmarin, revet hvidløg og olivenolie og kom polentamel i gryden under omrøring. Lad blandingen koge 10-15 minutter ved svag varme, under jævnlig omrøring til den er som en lind, men ikke for våd grød.
Step 2.
Rør parmesan i polentaen, smag til og hæld det over i et fad, der er smurt med masser af olivenolie.
Step 3.
Sæt fadet på køl, gerne natten over så den sætter sig og er helt kold.
Step 4.
Skær polentaen ud i passende stykker, pensl med olivenolie og krydr med salt og peber. Befri pepperonien for skind og skær den i 1-2 mm skiver på langs og derefter i strimler.
Step 5.
Steg fritterne på en grill- , en almindelig pande eller i hed olie, til de er sprøde og gyldne. Lad dem dryppe af på fedtsugende papir og anret derefter på et fad.
Step 6.
Pynt med fintskåret pepperoni, revet parmesan og eksempelvis rucola-blade.
Andre forslag
Bøfsandwich med brun sovs
En klassiker fra de danske pølsevogne og grillbarer – bøfsandwichen.
...
Svampe à la creme med spejlæg
Det er svært at komme uden om svampetoast, når de spiselige svampe begynder at titte op af jorden...
Bocuse kokkens gourmethotdog
Sådan skal du servere en sommerhotdog i følge Bocus...
Smagen af Touren – Croque Monseiur
Croque Monseiur – eller verdens bedste toast om man vil? Hemmeligheden bag parisertoasten e...
Friterede hyldeblomster
I juni springer hyldebusken ud med fine, hvide skærmblomster og giver tegn til, at det igen...
Takoyaki – japanske æbleskiver med blæksprutte
Alle kender vi julens æbleskiver med sukker og mar...
Taco Placero – tacos med squash, avocado, feta og sprøde svær
Taco Placero serveres originalt med syltede kaktus...
Banh Mi – vietnamesisk sandwich med franske rødder
Måske du har stødt på Bánh Mì på storbyens pulserende madmarkeder – eller måske du endda ha...