1/1/1970 |
Vildtsauté stroganoff
Når du i køkkenet arbejder med de mere ædle udskæringer fra vildt, som f.eks. mørbrad og filet, er det meget vigtigt ikke at stege kødet for meget. Det kan let få en smag af lever. Men spis nu alt det vildt, du kan komme i nærheden af, når sæsonen er der. For ikke alene er det et godt bidrag til en alsidig kost. Kødet bærer også præg af området, hvor dyret har fået sin føde. Rødder, bark, skud fra buske og vilde urter – og det kan smages.
Ingredienser
- 600 g filet af vildt , f.eks. krondyr eller dådyr
- 1 spsk vindruekerneolie
- 1 spsk Løgismose smør
- 100 g røget bacon i tern
- 150 g perleløg
- 250 g brune champignoner
- 1 spsk tomatpuré
- 4 stk tomater uden skind og kerner, skåret i både og derefter strimler
- ½ l kraftig kalvefond
- 2 dl Løgismose piskefløde
- 2 dl creme fraiche 38%
- 2 spsk blåskimmelost f.eks. Løgismose blå ost
- 1 spsk ribsgelé
- 1 håndfuld hakket persille
- Salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
Step 1.
Befri kødet for sener og skær det i strimler på 4 x 1 cm. Brun kødet i en stor stegegryde i lidt vindruekerneolie og smør – pas på, at det ikke bliver gennemstegt. Læg kødet på en stor tallerken og stil til side, mens saucen tilberedes.
Step 2.
Steg baconternene sprøde og læg dem på et stykke køkkenrulle.
Step 3.
Sauter perleløg og svampe i den samme gryde, tilsæt tomatpuré og tomater. Kom derefter fonden ved og kog det lidt ind, inden du tilsætter fløde og cremefraiche.
Step 4.
Kog nu saucen ind igen til en god konsistens og smag til med blåskimmelost, ribsgelé og salt og peber.
Step 5.
Læg kødet tilbage i gryden, tilsæt persille og vend retten sammen.
Tip
Server oven på en grov kartoffelmos eller sæt gryden på bordet og server brød til.
Andre forslag
Trøffelburger
At sætte tænderne i en saftig burger er en fornøjelse for smagsløgene, som vi alle kender – især ...
Asian-sensation burger
Invitér de asiatiske smage med til bords, og lad mødet mellem det østlige og vestlige køkken blom...
Tatar med trøffelmayo
Tatar af okseinderlår holdt enkel med kørvel, skalotteløg, store kapersbær og Løgismose trøffelma...
Spidskål med hyldeblomstsauce, nye ærter & urter
Spidskål er en alsidig sommerkål – lys og let med ...
Bocuse kokkens gourmethotdog
Sådan skal du servere en sommerhotdog i følge Bocus...
Havbars med lun kartoffelsalat
Det er nu, du skal tage turen til havnene langs den danske kyst og spørge fiskehandleren, o...
Grillet fisk med nye kartofler, spidskål & estragonsauce
Sommeren er over os og lige så er sæsonen for de små, nyopgravede guldklumper! Vi serverer ...
Kalvefilet med røget hollandaise, ærter & nye gulerødder
Nyhøstede, friskbælgede ærte...