KOKKETIPS
Sådan spilder du mindre
100 millioner kartofler, 80 millioner gulerødder, 11 millioner rå æg og 26 millioner madpakker. Det er bare et udpluk af hvor meget mad, der årligt ender i de danske skraldespande. Ja, for at det ikke skal være løgn smider danskerne hvert år næsten 900.000 ton spiseligt mad ud. Det er en skam for både klima og pengepung – derfor har vi samlet vores bedste tips til at undgå madspild derhjemme og give maden en ny chance.
EN DEL AF MADSPILDSKLUBBEN
Fødevareministeriet har oprettet en ny klub – Klub 12-3. En madspildsklub, hvis formål er at samle ledende virksomheder i et fælles arbejde for at mindske madspil i Danmark. Hos Løgismose er arbejdet for at mindske madspild – også i leverandørkæden – en del af vores ambitiøse bæredygtighedsstrategi.
Derfor er vi naturligvis om bord for derigennem at være med til at sætte dagsorden for at mindske madspild i fremtiden.
Læs mere hos Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Konkurrence: Del dit bedste madspilds-hack
Er du en mester i at bruge madrester eller få det sidste ud af grøntsagsskuffen? Del det med alle os andre på vores Facebookside og deltag i vores konkurrence om et gavekort på 2.500 kr. til Løgismose! Følg med på Facebook og få flere madspildstips hver søndag hele sommeren. Vi trækker vinderen 31. august!
KAN MADEN HOLDE SIG?
Kender du forskellen på bedst før og sidste anvendelsesdato på madvarerne i køleskabet?
Sidste anvendelsesdato er datoen, hvor fødevaren kan spises sikkert. Er datoen overskredet, kan indtaget indebære sundhedsrisici og bør kasseres.
Bedst før betyder, at du kan se, smage og lugte til fødevaren for at bedømme, om den stadig kan spises. Smag, tekstur og næringsindhold kan være ændret.
BRUG DINE SANSER
Se på maden. Råd kan ses i fødevaren overfladen, imens mug og skimmelsvampe kan have spredt sig. Bliv klogere hos Fødevarestyrelsen om, hvordan du behandler mugne fødevarer.
Lugt til maden. Hvis fødevaren er blevet for gammel, kan den have en sur eller harsk lugt. Er det tilfældet, bør du ikke spise den.
Smag på maden. Lugter og ser fødevaren fin ud, kan du smage en smule. Er smagen okay, kan den spises. Smager den derimod dårligt, skal den smides ud – du bliver ikke syg af at have smagt en lille smule.
Kilde: Fødevarestyrelsen
Alt på en kylling kan bruges
Man er lidt af et skarn, hvis man ikke udnytter alt den saft og kraft, der sidder i et Løgismose kyllingeskrog. For der skal ikke meget til for at lave en fond, der sparker selv supermarkedets dyreste fond af banen – og som ekstra bonus er du med til at begrænse madspild. Frys fonden ned i forskellige størrelser, og glæd dig til at opleve, hvad en god fond gør ved en hjemmelavet ramen, minestrone, saucen til bollerne i karry og risotto.
3 TIPS TIL AT FÅ BRUGT HAVENS RABARBER OG DE SIDSTE JORDBÆR I BAKKEN
Frys ned til senere. Skyl og fjern stilken på jordbær, og rens og skær rabarberstilke i passende stykker. Frys ned i lufttætte beholdere ved min. -18 °C. Holdbarhed 8-12 måneder.
Giv nyt liv. Blend de kedelige jordbær i smoothie eller milkshake.
Kog sirup og marmelade på jordbær eller rabarber – prøv dem gerne sammen.
4 TIPS TIL AT UNDGÅ MADSPILD EFTER FESTEN
Frys vinsjatterne ned som isterninger til madlavning. Brug hvidvin i saucer, risotto eller marinader, imens rødvin er god i simreretter, saucer og gløgg i vinterhalvåret.
Gem og genbrig. Sæt rester, der kan tages med i madpakken eller spises til aftensmad dagen efter, på køl hurtigt. Tilberedt kød kan f.eks. bruges i hjemmelavet pita eller fyldig madsalat, imens brød kan fryses ned eller trylles til croutoner.
Tilbered og servér kun så meget mad, som du tror, bliver spist – fyld hellere op løbende, så holder maden sig bedst.
Lær begrænsningens kunst – køb ikke for meget mad og sammensæt en enkel menu.
HAR DU ØLSJATTER TILBAGE?
Erstat en lille mængde vand eller mælk med øl i brød eller pandekagedej.
Marinér okse, svinekød eller kylling. Øl mørner og tilfører smag.
Brug som gødning. Øl indeholder næringsstoffer som gær og sukker, der kan gavne komposten eller anvendes i små mængder flydende.
Giv dybde til suppe og simreretter. F.eks. chili con carne og løgsupper.
UNDGÅ MADSPILD I JULEN
Danskernes forbrug af fødevare er himmelhøjt i december. Til jul skal vi ikke mangle noget, og vi skal da gerne være de første til at indrømme, at vi i julen flotter os. Så efter mange dage med julemad i alle afskygninger, gemmer der sig ofte en masse rester i køleskabet og åbne vinflasker. I stedet for at kaste julen i skraldespanden, kan du forlænge julens gode smag med julens rester – og se tilbage på en juletid med lidt bedre samvittighed.
