Braiserede svinekæber
Med løg og mos. Før i tiden var vi generelt bedre til at bruge hele dyret, når der blev slagtet. I takt med at madlavning gerne må tage kortest mulig tid, mister vi desværre også fornøjelsen ved nogle af de mest smagfulde udskæringer. Braiserede svinekæber er et godt eksempel herpå.
Ingredienser
- Svinekæber
- 12 stk svinekæber
- 2 spsk vindruekerneolie
- 1 stk gulerod
- 1 stk løg
- 1 fed hvidløg
- ¼ stk knoldselleri
- 1 spsk tomatpuré
- 3 dl rødvin
- 1 l kalvefond
- 1 stk bouquet garni (timian, rosmarin og laurbærblade)
- 1 spsk Løgismose smør
- 1 spsk finthakket skalotteløg
- 1 spsk finthakket persille
- 1 tsk revet skal fra citron
- Salt og friskkværnet peber
- Løg
- 4 stk skalotteløg
- 180 g honning
- 225 g eddike
- 4 dl vand
- 3 stk laurbærblade
- 200 g perleløg
- 1 spsk Løgismose smør
- Salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
Svinekæber
Step 1. Fjern senerne fra svinekæberne og brun dem på en pande i lidt olie og smør. Skræl og skyl grøntsagerne og skær dem i mundrette tern. Brun dem i en gryde i olie, tilsæt tomatpuré og vend det hele godt rundt. Læg svinekæberne i gryden og hæld rødvinen på.
Step 2. Lad vinen koge ind, til der er ca. 1⁄3 tilbage. Kom kalvefond og bouquet garni i gryden og lad det småsimre under låg i ca. 11⁄2-2 timer, til svinekæberne er møre.
Step 3. Fjern bouquet garni og si lagen. Hæld lagen i en gryde og kog godt ind. Monter saucen med 1 spsk smør og tilsæt kæberne og grøntsager. Vend forsigtigt rundt i gryden, så det hele bliver glaseret. Vend til sidst skalotteløg, persille og citronskal i.
Løg
Step 1. Kog skalotteløgene i letsaltet vand, til de er møre. Stik i dem med en lille kniv eller en kødnål for at tjekke. Lad løgene køle lidt af, halver dem på langs og del løgene i lameller. Kog lamellerne kort med honning, eddike, vand, laurbærblade og enebær.
Step 2. Perleløgene koges ligeledes møre i letsaltet vand, men disse pilles kun. Lun dem i lidt vand med smør, salt og peber. Vend de to slags løg sammen i en skål inden servering.
Step 3. Anret svinekæberne i en skål eller et fad og server kartoffelmos til.
Tip
Skal dine braiserede svinekæber virkeligt imponerer, kan du med fordel bruge svinekæber fra Sortfodssvin.
Andre forslag
Helstegt kylling med persillerødder, palmekål & peberrod
Danske Bocuse d'Or kandidat, Christian Wellendorf, har haft vores franske fritlevende kylling med...
Bønner a la cacio e pepe
Kasper har erstattet spaghetti med bu...
Salat af agurk med friskostcreme
Nem Vi kommer ikke uden om græsk inspireret yoghurt, når vi skal røre den klassiske mellemøstli... Prøv Kaspers version af green Luftig, saftig krumme og sprød skorpe med lommer a... En vintersalat med sprød grønkål, friske og søde figner, saftige appelsiner, sprøde æbler og val...Tzatziki
Grøn urtedressing
Focaccia med hummus og rosmarin
Grønkålssalat med figner, appelsiner og valnødder