Braiseret dådyrbov
Med kerner i Karl Johan, pære og blommekompot
Ingredienser
- Glaseret dådyrbov
- 1 stk udbenet dådyrbov
- 1 stk knoldselleri
- 3 stk gulerødder
- Salt
- 1 l hønsefond
- Timian
- Hvidløg
- Sherry-eddike
- Løgismose smør
- Kerner i Karl Johan med pære
- 1 glas kerner i Karl Johan
- 2 stk pærer
- ½ bundt kørvel
- Blommekompot
- 15 stk blommer
- 2 stk skalotteløg
- Sennepsfrø
- Fennikelfrø
- Korianderfrø
- Salt
- Sukker
- Citron
- Sherry-eddike eller blomme-eddike
Sådan gør du
Glaseret dådyrbov
Step 1. Dagen før: Skær dådyrboven ud i muskler og gnub den godt med salt. Fordel timian og hvidløg på kødet og lad det salte til dagen efter.
Step 2. På dagen: Skræl og skær knoldselleri og gulerødder i grove tern og brun dem godt af i ovnen ved 180 °C i ca. 15 minutter. Læg det saltede kød i en stegegryde eller bradepande og dæk med hønsefond.
Step 3. På dagen: Tilsæt rodfrugt-tern og tildæk med låg eller sølvpapir. Lad kødet braisere i ovnen ved 180 °C i ca. 1,5 time, alt efter størrelsen på kødstykkerne. Kødet er færdigt når det nærmest falder fra hinanden af sig selv.
Step 4. På dagen: Tag kødet op og sigt fonden – den skal du bruge til sauce. Lad den reducere med en spsk god Sherryeddike til ca. 2/3 mængde. Smag til med salt og citron. Læg kødet på en varm pande med lidt smør og tilsæt ca. halvdelen af saucen. Glasér kødet til saucen er væk.
Kerner i Karl Johan med pære
Step 1. Lun kernerne i en tykbundet gryde og smag til med lidt salt og citronskal. Skær pærerne i tern og vend dem ned i kernerne. Hak kørvel groft og vend det sammen med kernerne.
Blommekompot
Step 1. Udsten blommerne og hak løgene groft. Sautér løgene til de er møre og tilsæt ca. 1 spsk sukker sammen med 1/3 tsk sennepskorn, 1/3 tsk fennikelfrø og 1/3 tsk korianderfrø. Lad det karamellisere. Tilsæt 2 spsk eddike og kog det ind. Tilsæt blommerne og lade det kompotten simre under låg til blommerne er møre. Smag kompotten til med salt og frisk citronsaft – og evt. lidt sukker hvis blommerne har været sure.
Step 2. Servér kernerne med glaseret kød og blommekompot til.
Andre forslag
Tagliata af frilandscanette med rødbeder og syltede figner
Der er noget særlig delikat over canettens brystkød...
Andelår af frilandscanette med puré af pastinak og portvinsauce
Saftige andelår af frilandscanetten stegt i julede krydderier og serveret med smørmøre skiver af ...
Flødekartofler
Kaspers opskrift på flødekartofler er egentlig en kartoffelgratin. I stedet for fløde bruger han ...
Lakselasagne
Lakselasagne er en nem måde at servere fisk til aftensmad.
Hemmeligheden til den bedste o...
Citronsauce
Cremet, mild og syrlig – sådan skal oplevelsen af en citronsauce være. Og med Løgismose økologisk...
Kartoffelporresuppe
Fyld kurven med danske kartofler og porrer og smut i Netto efter Løgismoses økologiske mornaysauc...
Svampesauce
Kaspers nemmeste (og måske bedste) champignonsauce – nærmere introduktion behøves ikke.
Gorgonzolasauce
I stedet for den italienske gorgonzola tilsætter Kasper Løgismose bornholmsk blå ost, men vælg ak...