Hjemmelavet vinter marmelade
Fyld spisekammeret med hjemmelavet marmelade. Her får du tre opskrifter, der vil sprede madglæde i en kold og mørk tid.
Vi alle kender æbler og pærer, men har du prøvet kvæder? Den gule kvæde er en ældgammel frugt. Den er lille hård, bitter og sur, hvorfor den ikke bør spises rå. Får frugten derimod varme, tid og lidt kærlighed, beriger den med noter af vanilje og citrus. Det smager himmelsk i en marmelade.
Ingredienser
- Kvædemarmelade
- 165 g kvæder uden skræl og kernehus
- 165 g pærer uden skræl og kernehus
- 165 g æbler uden skræl og kernehus
- 60 g sukker
- 40 g sukker
- 1 dl vand
- 6 g pektin
- Blodappelsinmarmelade
- 500 g blodappelsin
- 100 g sukker
- 100 g sukker
- Vand
- 200 g muscovadosukker
- 5 g pektin
- Mælkemarmelade
- 2 stk vaniljestænger
- 3 dl Løgismose sødmælk
- 9 dl Løgismose piskefløde
- 500 g sukker
Sådan gør du
Kvædemarmelade
Step 1. Skær frugterne i grove tern. Kom kvæder, 60 g sukker og vand i en gryde og varm op til lige under kogepunktet. Lad kvæderne varme godt igennem i ca. 10 minutter. Tilsæt evt. lidt ekstra vand, hvis det er nødvendig. Tilsæt pærer og æbler og lad igen varmen stige til lige under kogepunktet. Bland 40 g sukker og pektin sammen og rør blandingen i frugterne. Lad igen marmeladen småsimre i ca. 10 minutter lige under kogepunktet.
Step 2. Hæld derefter marmeladen på et skoldet syltetøjsglas. Marmeladen holder sig fint i 6 måneder, hvis den opbevares mørkt og køligt. Efter åbning stilles den på køl og spises i løbet af et par uger.
Blodappelsinmarmelade
Step 1. Vask appelsinerne, hak dem groft og pil kernerne ud. Læg appelsinerne i en gryde og tilsæt 100 g sukker, tilsæt vand, så det lige akkurat dækker appelsinerne og giv dem et forsigtigt opkog.
Step 2. Hæld vandet fra og bland appelsinstykkerne med muscovadosukker og varm forsigtigt op til lige under kogepunktet. Bland pektin og 100 g sukker og rør det i den varme appelsinmasse. Lad marmeladen småsimre i ca. 20 minutter, til appelsinskallerne er møre.
Step 3. Hæld derefter marmeladen på et skoldet syltetøjsglas. Marmeladen holder sig fint i 6 måneder, hvis den opbevares mørkt og køligt. Efter åbning stilles den på køl og spises i løbet af et par uger.
Mælkemarmelade
Step 1. Flæk vaniljestængerne og skrab kornene ud. Kom vaniljekorn og -stænger i en gryde sammen med resten af ingredienserne. Kog forsigtig op og lad det småsimre uden låg. Rør jævnligt, til marmeladen bliver lysebrun og tyktflydende.
Step 2. Hæld derefter marmeladen på et skoldet syltetøjsglas. Opbevar marmeladen på køl. Den smager bedst, hvis den spises i løbet af et par uger.
Andre forslag
Hjemmelavet kvædekompot
Har du nogensinde spekuleret på, hvad den store citrongule frugt er, som ligner en forvokse...
Løgismoses bedste snobrød
Varmen fra bålet, duften er røg, røde kinder fra den friske luft og så et dampende friskbagt snob...
Tomat carpaccio
Klassisk italiensk Carpaccio består oprindeligt af...
Taco Placero – tacos med squash, avocado, feta og sprøde svær
Taco Placero serveres originalt med syltede kaktus...
Mexicanske saucer
Salsa verde – grøn salsa hovedsageligt bestående af grønne to...
Ceviche af kulmule med lime og tomatsymfoni
Ceviche stammer fra Peru og er rå fisk og skaldyr marineret i citrus, der mørner fisken. Her komb...
Pizza med rygeostcreme, asparges og pancetta
Fyld sommeren med fynsk ostehåndværk