31/8/2020
|
Magasin 5 2020
Hummerconsommé
Consommé er den gastronomiske betegnelse for en klaret suppe, som kan koges på alt fra fjerkræ til fisk. I denne opskrift får den aromatiske consommé selskab af store stykker sorthummer og grøntsager med let bid. En fornem servering, som kun bliver bedre af følgeskabet med iskold rosé fra Château de Montfrin, som på fineste vis komplimenterer den rige umami-smag i consomméen.
Ingredienser
- 2 stk sorthummer à 6-700 g, afliv med et stik i nakken
- 700 g hestebønner , bælg bønnerne og fjern skallen
- 4 forårsløg , befriet for top og rod, skåret i stykker på 1⁄2 cm
- 6 dl hønsebouillon
- 2 cl cognac
- 1 håndfuld suppeurter såsom selleri, gulerod, løg og porrer
- Olivenolie
- 1 laurbærblad
- 1 kvist rosmarin
- 6 hele sorte peberkorn
- 1 tsk koncentreret tomatpuré
- 1 baguette af god kvalitet
Sådan gør du
Step 1.
Bring 2 liter vand i kog. Bræk kløer og haler af hummerne og kog dem i vandet i 7 minutter. Hæld vandet fra og kom koldt vand på. Tag dem op efter 1 minut.
Step 2.
Sæt gryden tilbage på komfuret, tilsæt olivenolie. Bræk hummerhovederne i så små stykker som muligt og steg dem og suppeurterne i olivenolien. Tilsæt tomatpuré, og steg 3-4 minutter og flambér med cognac.
Step 3.
Tilsæt hønsefond, lad det hele koge langsomt op og skum af undervejs. Lad fonden småkoge, ca. 20 minutter, sluk blusset og lad blandingen køle helt af.
Step 4.
Si blandingen og smag til med salt og peber. Bouillonen kan evt. klares med en æggehvide, hvis den fremstår grumset.
Step 5.
Bræk hummerkødet ud af klør og haler og skær i mindre stykker. Anret i varme tallerkener.
Step 6.
Kog suppen op, tilbered heri hestebønner og forårsløg og hæld consomméen over hummerkødet i tallerknerne. Dryp olivenolie henover og servér.
Andre forslag
Kold agurkesuppe med kefir
Forfriskende, cremet suppe med en let perlende konsistens fra kefir. Fyldt med friske urter...
Rødbedegravad laks med rævesauce og vilde urter
At lave sin egen gravad laks er nemmere, end man skulle tro – det kræver blot, at du bruger...
Torsk med avocado, urter og citronkefir
Vi elsker kefir – også i det salte køkken. ...
Pisket smør med kefir
Findes der noget bedre end nybagt brød med smør? Måske kun hvis smø...
Vol au vent med lam, svampe og urter
I Frankrig er lam en højtelsket råvare. I Kaspers o...
Stegt lammeryg og ratatouille
Lammeryggen er en af de mest
Kyllingesalat med svampe
Løgismose kyllingen er en helt særlig påskekylling – den vokser op i fuld frihed og i si...
Karrysalat med æg og æbler
Hjemmerørt karrysalat med æg og æbler – og økologisk creme fraiche 18%, der gør den dejligt rund ...