5/4/2024
|
Magasin 2 2024,Løgismose i Netto
Kærnemælksfromage med råmarinerede bær
Måske en lidt gammeldags dessert, vi bedst kender fra mormorkøkkenet, men ikke desto mindre en frisk forårsdessert lavet af vores yndlingsmejeriprodukter – kærnemælk og fløde – og fyldt med fine vaniljeprikker.
Ingredienser
- Kærnemælksfromage
- 1 citron (skal og saft)
- 5 blade husblas
- 2 æg
- 75 g sukker
- 1 stang vanilje
- 2½ dl Løgismose kærnemælk
- 2½ dl Løgismose piskefløde
- Marinerede bær
- 400 g jordbær (eller kig i din fryser, hvad der gemmer sig fra sommeren)
- 160 g sukker
- Anretning
- citronmelisse
- Smørbagte kiks eller Løgismose kammerjunkere
Sådan gør du
Kærnemælksfromage
Step 1. Udblød husblas i koldt vand.
Step 2. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og bland med sukker.
Step 3. Del æg i æggeblomme og hvide og pisk æggeblommerne med sukker (gem 1 spsk. til hviderne)
Step 4. Opvarm citronsaft let (gem 2 dråber til hviderne), vrid husblas for vand og smelt i citronsaften. Lad det køle, mens de resterende ingredienser piskes.
Step 5. Pisk fløde til let flødeskum og pisk æggehvider stive med 1 spsk. sukker og 2 dråber citronsaft.
Step 6. Vend citronsaft og piskede æggeblommer forsigtigt sammen, tilsæt dernæst kærnemælk og citronskal og vend forsigtigt æggehviderne i. Tilsæt en tredjedel ad gangen – det er vigtigt, at du får samlet en del, inden den næste del af æggehvider tilsættes for at holde massen luftig. Vend flødeskum i.
Step 7. Hæld massen i fine skåle eller små glas og stil på køl.
Marinerede bær
Step 1. Marinér jordbær i sukker natten over – gerne med den tomme vaniljestang fra fromagen.
Step 2. Si saften fra bærerne.
Step 3. Varm saften let i en gryde til sukkeret er smeltet helt.
Step 4. Skær jordbær i mundrette stykker.
Step 5. Bland saft og bær sammen igen, og lad det køle af inden anretning.
Servering
Step 1. Anret marinerede bær oven på kærnemælksfromagen og afslut med knuste kammerjunkere eller kiks og citronmelisse.
Tip
Dette er et godt dessertvalg til gæster, da fromagen kan tilberedes i forvejen.
Tip
Du kan bruge de bær, du foretrækker, men vær opmærksom på, at der kan være forskel i sødmen. Køber du frosne frugter og bær, skal de koges inden tilberedning.
Andre forslag
Iles flottante på Løgismosesk
Îles flottante – flydende øer – er en klassisk fransk dessert, hvor pocheret marengs flyder på cr...
Kefirmoussé med vanilje, rabarberkompot og ristede hasselnødder
Christian Wellendorf har haft vores økologiske kef...
Citronkage med yoghurt og blå birkes og mascarponecreme
Vores kok Kasper har haft vores økologiske mejeriprodukter med i køkkenet og bagt en citronkage m...
Æbletærte
Sprød mørdejsbund med kardemomme, marcipanfyldt remonce og danske æbler – der er en grund til, at...
Choux au craquelin med appelsinmarmelade og vaniljeis
Vores økologiske sødmælk, fløde, smør og appelsinm...
Sveskehapsere
Kasper kastede sig over svesken og kreerede en konfektkage så intens, den tryller smilet frem sel...