Koldhævet speltbrød bagt i gryde
Ingredienser
- 400 g Løgismose hvedemel
- 100 g Løgismose fuldkorn speltmel
- 4½ dl vand
- 5 g gær
- 1 tsk fint salt
- 2 spsk olie
Sådan gør du
Step 1.
Hæld vandet i en skål og opløs gæren i vandet. Tilsæt hvedemel og speltmel og salt. Rør dejen godt i et par minutter og lad den hvile i 5 min. Træk langsomt op i dejen (ca. 30-40 cm) og vend den ind over sig selv – gentag 10 gange. Lav yderligere to ”serier” med 5 minutters pause og 10 træk.
Step 2.
Smør en skål med olien og læg dejen ned i skålen. Dæk skålen til med låg eller køkken lm og lad den stå på køkkenbordet i 2 timer. Sæt skålen i køleskabet natten over. Tag skålen ud af køleskabet en time før bagning.
Step 3.
Tag en tykbundet stor gryde med tætsluttende låg, der kan tåle at komme i ovnen. Sæt gryden på en rist i ovnen og varm ovnen op til 250° varmluft.
Step 4.
Pas på, du ikke brænder dig i de næste trin.
Step 5.
Tag den varme gryde ud af ovnen og løft låget af. Lirk dejen ud af skålen og ned i den varme gryde – lirk forsigtigt, så du ikke slår luften ud af dejen. Drys lidt mel over dejen og klip med en saks i toppen – 3-4 klip. Sæt hurtigt det varme låg tilbage på gryden og sæt den varme gryde tilbage i ovnen.
Step 6.
Tag låget af gryden efter 12 minutter og skru ovnen ned til 225° varmluft . Giv brødet 12 minutter mere uden låg, tag derefter brødet op fra gryden og bag brødet færdigt på risten.
Step 7.
Brødet skal lyde hult, når du banker på bunden af det – den samlede bagetid er ca. 40-45 minutter.
Andre forslag
Pebernødder
Fyld kagedåsen med hjemmebagte pebernødder.
Juleberliner
Julen er traditionernes tid – fyldt med opskrifter, der er gået i generationer på julebag og jule...
Kernerugbrød uden surdej
Karamelliseret løgtærte med munster
Brombærtærte med frangipane
På fransk tarte frangipane aux mûres. Med andre ord brombærtærte med sprød crust, marcipanbund (f...