Paella
Med Løgismose kylling, chorizo og rejer. Når man er i sommerhus, hvad enten det er eget eller lejet, skal middagen være let, selvfølgelig passe til god vin og kunne indeholde lidt af hvert afhængig af hvad havnen, købmanden og gårdbutikken har i sit udvalg. Paella er en ret fuld af sommer, som kan varieres i det uendelige alt afhængig af vin og tilgængelige råvarer. Lav gerne rigeligt og nyd resterne til frokost dagen efter.
Ingredienser
- Grønt
- 100 g ærter
- 2 stk tomater
- 3 fed hvidløg
- 1 stk skalotteløg
- Persille til pynt
- Citron til pynt
- Kød og fisk
- 1 stk Løgismose kylling bryst i tern (kan købes i Netto i hele landet)
- 100 g rejer
- 100 g chorizopølse
- Krydderier
- Salt og friskkværnet peber
- ½ tsk safran
- 1 stk laurbærblade
- 1 tsk tørret chili
- Desuden
- 5 dl ris (risottoris)
- 1 spsk olivenolie
- 2 dl hvidvin
- 5½ dl hønsebouillon
Sådan gør du
Step 1.
Kom olien i en tykbundet gryde og svits risene heri i ca. 4 minutter. Tilsæt hakket hvidløg, skalotteløg, salt, safran og laurbærblade og overhæld blandingen med hvidvin og hønsebouillon.
Step 2.
Lad det hele simre i ca. 20 minutter.
Step 3.
Skær kyllingebryst og chorizo i passende størrelser. Brun kyllingen af i lidt olie i en wok eller en dyb pande og tilfør chorizoen.
Step 4.
Hæld risblandingen inklusiv kogevandet, over kødet. Tilsæt ærter og rejer og smag til med salt, peber og chili.
Step 5.
Kog blandingen igennem til risene er helt møre og væsken kogt væk.
Tip
Pynt med persille, friske tomater og citronbåde og servér gerne paellaen direkte i panden.
Andre forslag
Vol au vent med lam, svampe og urter
I Frankrig er lam en højtelsket råvare. I Kaspers o...
Stegt lammeryg og ratatouille
Lammeryggen er en af de mest
Galette med porre & helstegt kylling
Skal det være fransk, så lad det være fransk. Med inspiration fra det rustikke landkøkken i Breta...
Proteinhummus med stegte grøntsager og kylling
En næringsrig hverdagsret, hvor cremet proteinhummus danner base for stegte grøntsager og m...
Helstegt kylling med persillerødder, palmekål & peberrod
Danske Bocuse d'Or kandidat, Christian Wellendorf, har haft vores franske fritlevende kylling med...
Bønner a la cacio e pepe
Kasper har erstattet spaghetti med bu...