31/1/2021 | Magasin 1 2021
Pomelosalat med oksekød
Pomeloen er i de danske hjem ikke særlig velkendt, særligt ikke i det salte køkken. Citrusfrugtens søde, bitre smag fungerer perfekt sammen med det fede oksekød, chiliens stærke smag, fiskesovsens umami og limefrugtens sure noter. Denne ret er frisk ovenpå vinterens bastante mad og er helt sikkert en ret, som laves igen i løbet af foråret.
Ingredienser
- 2 stk store pomelo
- 1000 g hakket oksekød med høj fedt procent
- 4 hele løg hvoraf et hakkes fint og tre snittes til ringe
- Chili efter temperament finthakkes
- Saft og skal fra 2 økologiske lime
- 10 g ingefær revet
- 2 fed hvidløg revet
- 2 spsk soja
- 2 spsk fiskesauce
- Neutral olie til fritering/stegning
- Lidt olivenolie
- 1 bundt koriander
- Gode cashewnødder ristes gyldne i ovnen
Sådan gør du
Step 1.
Læg de 3 snittede løg i koldt vand. Bland de hakkede oksekød med det finthakkede løg. Rør omhyggeligt revet ingefær, revet hvidløg, finthakket chili, skallen af de to limefrugter, saften fra den ene lime, fiskesovs, soja, salt og peber sammen og lad det trække i mindst 15 minutter.
Step 2.
Pil imens skallen af pomeloen, og skil den i fileter – fjern det hvide kød, der omslutter fileterne. Pil fileterne i grove stykker.
Step 3.
Sæt en pande over og kom en ½ liter neutral olie i. Varm olien op, med blusset på halv effekt. Hæld det kolde vand fra de snittede løg og tør dem omhyggeligt.
Step 4.
Hæld forsigtigt løgene i den varme olie og steg dem gyldne under omrøring, i ca. 1/2 time. Lad dem herefter dryppe af på køkkenrulle. Drys afslutningsvis løgene med salt.
Step 5.
Kassér olien, tør panden af og steg kødet ved moderat varme til det er gyldent og sprødt. Krydr kødet med salt og peber.
Step 6.
Marinér pomelo-stykkerne med limesaften, salt og peber, olivenolie, samt evt. ekstra chili, hvis retten ønskes ekstra stærk.
Step 7.
Anret som på billedet og fordel soya-fiskesauce-dressingen udover inden servering.
Andre forslag
Bocuse kokkens gourmethotdog
Sådan skal du servere en sommerhotdog i følge Bocus...
Havbars med lun kartoffelsalat
Det er nu, du skal tage turen til havnene langs den danske kyst og spørge fiskehandleren, o...
Grillet fisk med nye kartofler, spidskål & estragonsauce
Sommeren er over os og lige så er sæsonen for de små, nyopgravede guldklumper! Vi serverer ...
Kalvefilet med røget hollandaise, ærter & nye gulerødder
Nyhøstede, friskbælgede ærte...
Tomat carpaccio
Klassisk italiensk Carpaccio består oprindeligt af...
Smagen af Touren – Croque Monseiur
Croque Monseiur – eller verdens bedste toast om man vil? Hemmeligheden bag parisertoasten e...
Taco Placero – tacos med squash, avocado, feta og sprøde svær
Taco Placero serveres originalt med syltede kaktus...
Mexicanske saucer
Salsa verde – grøn salsa hovedsageligt bestående af grønne to...