Braiseret kalveskank
Med svampe og vinter grønt. Denne ret skal du selvfølgelig ikke starte på, når du kommer hjem efter arbejde, og hele familien skal fodres inden for 1 time. Lav den i stedet i weekenden, hvor der er lidt bedre tid. retten i sig selv er ikke tidskrævende at lave, det hele passer mere eller mindre sig selv. Den lange tilberedning betyder, at du ud over et meget velsmagende og mørt stykke kød, får en sauce, der smager umådeligt godt.
Ingredienser
- 1 stk kalveskank
- 1 spsk vindruekerneolie
- 1 stk skrællet gulerod i grove tern
- ½ stk skrællet knoldselleri i grove tern
- 3 stk grofthakkede løg
- 6 fed hvidløg
- 10 kviste timian
- 2 stk laurbærblade
- 2 spsk tomatpuré
- 2 l ikke alt for kraftig kalvefond
- Vand
- Salt og friskkværnet peber
- Tilbehør
- 8 stk skrællede gulerødder med top
- 12 stk pillede skalotteløg
- 400 g blandede svampe , f.eks. karl johan, kantareller indigo, brun markchampignon og østershatte
- 1 tsk Løgismose smør
- 1 tsk vindruekerneolie
- Evt. brød
Sådan gør du
Step 1.
Brun skanken godt på en pande i vindruekerneolie og krydr med salt og peber. Læg den derefter i en stor stegegryde eller en høj og smal bradepande. Kom grøntsager, timian, laurbærblade og tomatpuré ved. Tilsæt kogende kalvefond og fyld efter med kogende vand, til det hele lige er dækket. Dæk gryden eller bradepanden låg eller med alufolie og sæt den i ovnen ved 80 grader i 12 timer.
Step 2.
Tag skanken op af bouillonen og lad den afkøle let, inden kødet skæres fra og lægges på køl. Sigt bouillonen og kog den ind til ca. 1⁄2 l. Læg gulerødderne med top og de pillede skalotteløg i saucen og lad dem koge møre.
Step 3.
Steg imens svampene på en pande i lidt smør og vindruekerneolie. Når grøntsagerne er møre tilsættes kødet, som også varmes i saucen. Afslut med at tilsætte svampene.
Step 4.
Server gerne retten direkte i stegegryden. Du kan f.eks. servere et par stykker groft landbrød til.
Andre forslag
Confit de canard og stegt bittersalat
Vores confiterede andelår fås i Netto og vores butik på Nordre Toldbod i julemånederne og k...
Tagliata af frilandscanette med rødbeder og syltede figner
Der er noget særlig delikat over canettens brystkød...
Andelår af frilandscanette med puré af pastinak og portvinsauce
Saftige andelår af frilandscanetten stegt i julede krydderier og serveret med smørmøre skiver af ...
Flødekartofler
Kaspers opskrift på flødekartofler er egentlig en kartoffelgratin. I stedet for fløde bruger han ...
Lakselasagne
Lakselasagne er en nem måde at servere fisk til aftensmad.
Hemmeligheden til den bedste o...
Citronsauce
Cremet, mild og syrlig – sådan skal oplevelsen af en citronsauce være. Og med Løgismose økologisk...
Kartoffelporresuppe
Fyld kurven med danske kartofler og porrer og smut i Netto efter Løgismoses økologiske mornaysauc...
Svampesauce
Kaspers nemmeste (og måske bedste) champignonsauce – nærmere introduktion behøves ikke.
