1/6/2021
|
Magasin 5 2021
Grillet knurhane med Sauce Vierge
Knurhanen – ikke den mest kendte fisk, men det er en skam, så det skal der laves om på!
Knurhanen, med det noget særprægede udseende, byder på fast, lyst kød, som udskåret i fileter er særdeles velegnet til stegning, eksempelvis på grill som her.
Servér med den aromatiske og smagstætte sauce samt et glas iskold rosé og en ny livret er måske fundet?
Pssst... knurhanen knurrer faktisk. Ved hjælp af en muskel kan fisken fremkalde en knurrende lyd, som skræmmer potentielle fjender væk.
Ingredienser
- 4 flotte knurhane-fileter
- 150 g daddeltomater
- 50 g nicoise/taggiasche-oliven , eller lignende
- 2 stk hårdkogte æg
- 2 spsk kapers
- 1½ dl olivenolie
- 1 håndfuld basilikum
- ½ tsk stødt korianderfrø
- Piment d’Espelette
- Salt og peber
- citronsaft
Sådan gør du
Step 1
Få fiskehandleren til at ordne knurhanefileterne for dig, så de er klar til grillen, eller køb fisken hel og gør det selv.
Step 2
Skær tomaterne i kvarte, udsten oliven, hak de hårdkogte æg groft og skær basilikum groft.
Step 3
Lun olivenolien i en gryde, tilsæt herefter under let omrøring, tomater, oliven, æg, kapers, korianderfrø og lige inden servering basilikum. Smag til med citronsaft, Piment d’Espelette, salt og peber.
Step 4
Grill knurhane-fileterne på skindsiden. Når du kan mærke, de bliver lune på kødsiden vendes de og får 1 min. mere, inden de tages af grillen. Krydr med salt og peber inden servering.
Step 5
Anret på tallerken eller fad med sauce i bunden, og herefter grillet fisk. Slut af med et dryp olivenolie og et drys korianderfrø.
Andre forslag
Sommersalat med urtedressing
Sprøde radiser, søde ærter, nye kartofler, små gulerødder og en fløjlsblød urtedressing på økolog...
Klassisk kartoffelsalat
Nye kartofler – bare ordene får os til at frydes. Som dansker er der få ting, der overgår nye dan...
Ceviche med asparges
Ceviche stammer fra Stillehavskysten i Peru, hvor frisk fisk vendes i citrus. Traditionen er enke...
Hotdog med røg og tomat
Der er altid plads til en pølse, men nogle gange er det den, der fortjener al opmærksomheden. Isæ...
Grillet blæksprutte med tomatsalat og aioli
Bare duften får os til frydes. Blæksp...
Kold agurkesuppe med kefir
Forfriskende, cremet suppe med en let perlende konsistens fra kefir. Fyldt med friske urter...
Rødbedegravad laks med rævesauce og vilde urter
At lave sin egen gravad laks er nemmere, end man skulle tro – det kræver blot, at du bruger...
Torsk med avocado, urter og citronkefir
Vi elsker kefir – også i det salte køkken. ...