30/10/2023 | Magasin 5 2023
Løgismose kylling med kastanjer, jordskokker og rosmarin
En hyggelig efterårsret med franske aner – Løgismose kyllingen tilberedes med masser af rosmarin, citron og vin (Beaujolais Nouveau naturligvis). Resultatet er mørt, saftigt kød og en smagfuld sauce tilberedt i én, der serveres med franske kastanjer, bagte jordskokker og friske brombær. Bon Appetit.
Ingredienser
- 1 Løgismose kylling
- 100 g Løgismose Tipo 00
- 500 g jordskokker
- 150 g brombær
- 4 kviste rosmarin
- 1 citron
- 1 helt hvidløg
- 3 dl rødvin (gerne Beaujolais Nouveau)
- 100 g Løgismose smør
- 3 dl vand
- 3 spsk olivenolie
- 150 g kastanjer
- ½ bundt persille
- Salt
- Eventuel meljævning
Sådan gør du
Step 1
Rens og halvér jordskokker. Placér dem i et ildfast fad og krydr med olivenolie, salt og en kvist rosmarin. Steg i ovnen ved 200 °C i cirka 20 minutter.
Step 2
Del kyllingen i lår med overlår og bryst med vingestykke. Del brystet i to. Vend kyllingestykkerne i mel og krydr med salt. Brun kødet godt af ved middel varme i en jernpande eller gryde i cirka 10-15 minutter.
Step 3
Halvér hvidløg og citron og brun en halvdel af hver på stegefladen i samme pande som kyllingen.
Step 4
Hæld vin ved, tilsæt den resterende rosmarin og lad det simre i 5 minutter. Tilsæt vand – kyllingen skal dækkes helt. Kog op og sæt hele panden eller gryden i ovnen ved 200 °C i 20-30 minutter. Tjek, om kyllingen er tilberedt.
Step 5
Hæld væden fra kyllingen over i en anden gryde og varm op. Jævn eventuelt saucen, hvis du ønsker den tykkere.
Step 6
Fordel jordskokker og kastanjer rundt om kyllingen og varm hele panden igen i ovnen ved 200 °C i 5 minutter.
Step 7
Top med persille og friske brombær umiddelbart før servering.
Step 8
Nyd retten med godt surdejsbrød og en let grøn salat.
Andre forslag
Bøfsandwich med brun sovs
En klassiker fra de danske pølsevogne og grillbarer – bøfsandwichen.
...
Flæskesteg med sprød svær, kartofler og brun sovs
Lad vores kok guide dig til en mør og saftig flæsk...
Helstegt kylling med urter og bearnaise
Den gode, fritlevende kylling i symfoni med fuldfe...
Bøf bearnaise
Entrecôte, klassisk bearnaisesauce, haricots verts og sprøde pommes frites er klassisk café...
Svampebygotto
Byg har været en del af bondekøkkenet og i Danmark har vi en lang tradition for at dyrke ko...
Vegetargryde med græskar, linser og svampe
Simreretter findes i tusindvis – der er dem med kylling eller hane, dem med kalv og med oks...
Braiseret bov med beder og gulerødder
Boven er en udskæring med meget bindevæv og skal d...
Stegt gråand med kål & kvædekompot
1. september indledes vildtsæsonen. Det er atter blevet til at spise vildt – og sæsonen sta...