1/6/2021
Meunierestegt fisk med brunet smør, kapers og dild
Meunière er fransk og betyder faktisk ‘møllerens kone’. Møllerens kone havde let adgang til mel og deraf kommer tilberedningsmetoden meunière-stegning; simpelthen at vende i mel og stege i smør.
Meunièrestegning er oplagt til fisk, da den lette panering lader fiskens delikate smag få plads til at brillere.
I denne opskrift er det en sand klassiker til meunière-stegning, som er under kærlig behandling; nemlig søtungen – men en lang række andre flade fisk kan sagtens bruges også.
Ingredienser
- 4 stk flåede portions søtunger , ca. 500 g pr. stk. (eller anden fladfisk f.eks. pighvar eller rødspætte)
- Løgismose rugmel
- 300 g Løgismose smør
- 4 spsk kapers
- 2 stk citroner
- 1 bundt dild
- Neutral olie
- Salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
Step 1
Start med at ordne fisken. Klip finnerne af og fjern evt. rogn. Hvis fisken er meget tyk, kan der lægges et snit i den øverste del af ryggen, så tilberedes den mere ensartet.
Step 2
Vend fisken i en blanding af rugmel, salt og peber.
Step 3
Steg fiskene 4-5 min. på hver side, i halv smør og halv olie, som lige er bruset op, ved middel varme.
Step 4
I en kasserolle brunes det resterende smør til det dufter af ristede hasselnødder. Tilsæt fileter af citron samt kapers til det brunede smør inden servering.
Step 5
Anret på store tallerkner og pynt med rigelig dild. Servér nye kogte kartofler på siden.
Tip
Du kan med fordel udskifte søtunge i opskriften med pighvar, rødspætte, slethvar, ising eller skrubbe.
Andre forslag
Galette med porre & helstegt kylling
Skal det være fransk, så lad det være fransk. Med inspiration fra det rustikke landkøkken i Breta...
Proteinhummus med stegte grøntsager og kylling
En næringsrig hverdagsret, hvor cremet proteinhummus danner base for stegte grøntsager og m...
Helstegt kylling med persillerødder, palmekål & peberrod
Danske Bocuse d'Or kandidat, Christian Wellendorf, har haft vores franske fritlevende kylling med...
Bønner a la cacio e pepe
Kasper har erstattet spaghetti med bu...
Salat af agurk med friskostcreme
Nem Vi kommer ikke uden om græsk inspireret yoghurt, når vi skal røre den klassiske mellemøstli... Prøv Kaspers version af green Tzatziki
Grøn urtedressing