31/3/2019
|
Magasin 3 2019
Pocheret æg
At pochere betyder at varmebehandle en råvare i væske ved svag kogning eller lige under kogepunktet. Denne tilberedningsmetode egner sig særligt godt til sarte og delikate råvarer som fisk, spæde grøntsager og selvfølgelig æg. Pocherede æg kræver lidt mere end det velkendte kogte æg, men til gengæld får du en helt anden cremet og fyldig smagsoplevelse, som egner sig særligt godt til weekendmorgenmaden på et stykke ristet brød med smørdampet spinat eller den klassiske eggs benedict.
Ingredienser
- 1 frisklagt æg
- 2 liter vand
- ½ tsk salt
- Eddike
Sådan gør du
Step 1. Sæt en gryde over med vandet og varm op til kogepunktet.
Step 2. Slå ægget ud i en kop.
Step 3. Når vandet koger, skrues ned så vandet lige akkurat skælver, men ikke koger.
Step 4. Hæld så ægget forsigtigt i.
Step 5. Lad ægget pochere i ca. 4 min.
Step 6. Tag ægget op med en hulske og lad det dryppe af inden servering. Servér det varme pocherede æg med det samme.
Tip
Ægget skal være så friskt som muligt – allerbedst er det, hvis du har høns i baghaven. Er ægget ikke friskt, kan hviden godt flyde ud og ægget har svært ved at samle sig. Har du ikke mulighed for at holde høns, eller har du ikke adgang til helt friske æg, kan du med fordel hælde lidt eddike i kogevandet (ca. 1 spsk. eddike til 1 liter vand), da det også hjælper hviden med at samle sig. Det er lidt en skrøne, at der skal røres og røres i kogevandet, æggene skal blot være så friske som muligt, så hviden samler sig om blommen.
Tip
I gourmetsupermarkedet på Nordre Toldbod kan du finde både hønseæg, andeæg og vagtelæg, som hver især byder på særlige egenskaber.
Andre forslag
Pain Perdu med Suzette Sauce og vanilje creme fraiche
Arme riddere, French toast, Pain Perdu – kært barn har mange navne.
U...
Oeuf en meurette – Rodfrugter med pocheret æg
Klassisk burgundisk ret, også kendt som æg i rødvinssauce. Her får du vores kok Kaspers nyf...
Fiskefrikadeller med hjemmelavet grov remoulade
En mad med fiskefrikadeller og remoulade lyder måske mere som en mad, der hører til i madpa...
Meunierestegt julerødspætte med sauce tatar
En god gammel klassiker – smørstegt fiskefilet serv...
Varmrøget laks med hytteost og chimichurri
Nogle vil måske kalde dette stykke smørrebrød for det sunde alternativ på julefrokostbordet...
Løgconsommé med karamelliserede & syltede løg
Den klassiske franske løgsuppe har sin oprindelse i Lyon. For at markere at rejsen for det danske...
Svampe à la creme med spejlæg
Det er svært at komme uden om svampetoast, når de spiselige svampe begynder at titte op af jorden...
Hjemmelavet kvædekompot
Har du nogensinde spekuleret på, hvad den store citrongule frugt er, som ligner en forvokse...