1/4/2025
|
Magasin 1 2025
Salade chèvre chaud
Gratineret gedeost og honning på ristet brød på en bund af sprøde salater vendt med fransk vinaigrette. En fransk bistroklassiker yndet til både frokost og aften.
Servér med Sauvignon Blanc i glasset, og oplev hvor glimrende gedeost matcher den aromatiske hvidvinsdrue.
Ingredienser
- 2 små gederuller
- 8 skiver flute eller surdejsbrød
- 25 valnøddekerner
- 2 små romainesalat
- 1 bakke feldsalat
- 1 lille rødløg , pillet og finthakket
- Valnøddeolie
- Citronsaft
- Balsamico
- Honning
- Salt og peber
Sådan gør du
Step 1
Tænd ovnen på 180 °C, og rist valnødderne 4-6 min., til de kun lige tager mild farve.
Step 2
Steg brødskiverne gyldne i ekstra jomfruolivenolie, eventuelt med en kvist rosmarin. Lad dem køle let af, og belæg hver skive med 3 skiver gedeost, taglagt. Drys finthakket rødløg på, og dryp med god honning.
Step 3
Skru ovnen op til 200 °C og på grillfunktion, og gratinér brødet med gedeost til osten er gylden.
Step 4
Skyl, slyng og marinér salaten med ekstra jomfruolivenolie, balsamico, citronsaft samt salt og friskkværnet peber. Anret salaten på fire tallerkener, herpå brød med gedeost og ristede valnødder.
Tip
Den klassiske gedeosterulle er det sikre valg, men gør dig selv den tjeneste at få fat i en Crottin de Chavignol, det hæver barren på denne lune salat.
Andre forslag
Sommersalat med urtedressing
Sprøde radiser, søde ærter, nye kartofler, små gulerødder og en fløjlsblød urtedressing på økolog...
Klassisk kartoffelsalat
Nye kartofler – bare ordene får os til at frydes. Som dansker er der få ting, der overgår nye dan...
Ceviche med asparges
Ceviche stammer fra Stillehavskysten i Peru, hvor frisk fisk vendes i citrus. Traditionen er enke...
Hotdog med røg og tomat
Der er altid plads til en pølse, men nogle gange er det den, der fortjener al opmærksomheden. Isæ...
Grillet blæksprutte med tomatsalat og aioli
Bare duften får os til frydes. Blæksp...
Sandwich med marineret sqaush og aioli
Enkelt at lave – og eminent til frokosten, picnic i det fri eller som nem aftensmad. Bare du vælg...
Butter chicken med kylling og grøntsager
I Løgismose Køkken på Fyn har vores kokke udviklet, tilberedt og tilsmagt Løgismose butter chicke...