Sommerbuk med selleri og ristede svampe
Trods sit lidt eksotiske navn er sommerbuk, jo blot en betegnelse for rådyrbuk. Rådyret er vores mindste hjorteart. Kødet er en smule mere sart end de større hjortetyper, og det kan være en god idé at pakke kødet ind i rasp, bacon eller tørret skinke. Her bruges en rasp med urter, men du kan f.eks. også bruge letrøget bacon eller tørret skinke.
Ingredienser
- Urterasp
- 100 g rasp
- ½ bundt bredbladet persille
- 1 fed hvidløg
- 2 stk sammenpiskede æg
- Salt og friskkværnet peber
- Sommerbuk
- 4 stk sommerbukfilet a 180-200 g
- 1 spsk Løgismose smør
- 1 spsk vindruekerneolie
- Selleripuré
- ½ stk knoldselleri
- ½ dl Løgismose piskefløde
- 1 tsk fintrevet peberrod
- Saft og skal af ½ citron
- Salt og friskkværnet peber
- Svampe
- 150 g karljohansvampe
- 150 g trompetsvampe
- 2 spsk Løgismose smør
- 50 g tørrede tranebær
- 1 stk finthakket skalotteløg
- 2 spsk finthakket persille
- Pynt
- Lidt karse og revet peberrod
Sådan gør du
Urterasp
Step 1. Kom alle ingredienser bortset fra de sammenpiskede æg i en blender og kør det godt igennem i ca. 5 minutter.
Sommerbuk
Step 1. Rul sommerbukken i æg og panering.
Step 2. Steg sommerbukken sprød og let gylden på panden i lidt smør og vindruekerneolie. Kom herefter kødet i en forvarmet ovn ved 120 grader, til kernetemperaturen er 54 grader. Beregn ca. 20 minutter. Tag kødet ud af ovnen og lad det hvile i ca. 5 minutter.
Selleripuré
Step 1. Skræl sellerien, skær den i grove tern. Bring fløde i kog i en gryde og kog selleriternene helt møre heri. kom dem herefter i blenderen og blend massen helt glat ved at tilsætte den varme fløde. smag til med citronskal og saft, peberrod samt salt og peber. Pas på ikke at fylde blenderen for meget, da den varme væske udvider sig meget. Blend hellere puréen ad et par gange.
Svampe
Step 1. Rens og del svampene i passende størrelser og steg dem gyldne i smør på panden. Tilsæt tranebær, skalotteløg og persille. Bland det hele godt og tag panden af varmen.
Step 2. Anret kødet på varme tallerkner og læg lidt selleripuré ved siden af. Pynt puréen med de ristede svampe og tranebær. Server resten af garnituren ved siden af.
Andre forslag
Sommersalat med urtedressing
Sprøde radiser, søde ærter, nye kartofler, små gulerødder og en fløjlsblød urtedressing på økolog...
Klassisk kartoffelsalat
Nye kartofler – bare ordene får os til at frydes. Som dansker er der få ting, der overgår nye dan...
Ceviche med asparges
Ceviche stammer fra Stillehavskysten i Peru, hvor frisk fisk vendes i citrus. Traditionen er enke...
Hotdog med røg og tomat
Der er altid plads til en pølse, men nogle gange er det den, der fortjener al opmærksomheden. Isæ...
Grillet blæksprutte med tomatsalat og aioli
Bare duften får os til frydes. Blæksp...
Butter chicken med kylling og grøntsager
I Løgismose Køkken på Fyn har vores kokke udviklet, tilberedt og tilsmagt Løgismose butter chicke...
Kold agurkesuppe med kefir
Forfriskende, cremet suppe med en let perlende konsistens fra kefir. Fyldt med friske urter...