1/11/2021
|
Magasin 9 2021
Stegt julesild i eddikelage
Julefrokostbordet er, når det er bedst, et herligt sammensurium af sødt, salt, surt, fedt, røget, marineret, stegt, kogt og råt, og hvis det hele ikke blev serveret i én pærevælling, ville en sommelier givet kunne præstere en spændende vinmenu, som med en 6-8 indslag matchede de forskellige smage. Men det handler også om tryghed og traditioner, så når det trækker op til julefrokost, giver vi vores sommelier en fridag, skyder genvej og klarer os med øl og snaps til resten!
Ingredienser
- 8 stk ferske sildefileter
- 8 tsk grov sennep
- 8 tsk friskhakket dild
- 8 tsk friskhakket persille
- Løgismose Rugmel til panering
- Salt og peber
- Løgismose olivenolie til stegning
- Løgismose smør til stegning
- Eddikelagen
- 3½ dl eddike
- 3 dl rørsukker
- ½ dl vand
- 1 spsk hel allehånde
- 1 tsk sorte peberkorn
- 1 spsk korianderfrø
- 1 kanelstang
- 10 laurbærblade
- 1 tsk tørret chili efter smag
- 3 stk store løg i skiver
Sådan gør du
Step 1.
Kog eddike, sukker og vand op og tilsæt krydderier, og lad det simre sammen i 2-3 min.
Step 2.
Sluk for varmen og kom løgene i lagen. Lad lagen falde til stuetemperatur, inden sildene tilsættes.
Step 3.
Klip finnerne af sildene uden at klippe ned i kødet. Krydr fileterne med salt og peber og kom en tsk. sennep, dild og persille i hver sild.
Step 4.
Fold fileterne på tværs og vend dem i rugmel, inden de steges sprøde i olie og smør.
Step 5.
Dup sildene fri for smør og kom dem i den stuetempererede lage.
Step 6.
Lad dem stå – gerne et døgn og mere … hvis du kan.
Andre forslag
Kyllingesalat med svampe
Løgismose kyllingen er en helt særlig påskekylling – den vokser op i fuld frihed og i si...
Karrysalat med æg og æbler
Hjemmerørt karrysalat med æg og æbler – og økologisk creme fraiche 18%, der gør den dejligt rund ...
Fynsk rygeostsalat med radiser og kapers
En lille hyldest til det danske køkken og de spæde, sprøde forårsgrøntsager hvor sødmælksry...
Proteinhummus med stegte grøntsager og kylling
En næringsrig hverdagsret, hvor cremet proteinhummus danner base for stegte grøntsager og m...
Salat af agurk med friskostcreme
Nem Vi kommer ikke uden om græsk inspireret yoghurt, når vi skal røre den klassiske mellemøstli...Tzatziki
Grøn urtedressing
Prøv Kaspers version af green
Focaccia med hummus og rosmarin
Luftig, saftig krumme og sprød skorpe med lommer a...