30/8/2024
|
Magasin 5 2024,Bocuse d'Or Team Danmark
Friteret pighvar med persillepuré, bønner og kålskud
Fisk hører ikke kun sommeren til – og nu hvor den danske Bocuse d’Or kandidat Sebastian ynder at tilberede fisk, skal vi naturligvis dykke ned i havets skattekammer, der denne gang beriger os med pighvar.
Pighvarren har fint og mørt kød, der smelter på tungen, med en delikat og nøddeagtig smag. Kombineret med Bocuse-kokkens nænsomme behandling af pighvarren, hvor fisken først fileteres og dernæst paneres i pankorasp og steges gylden og sprød, kan denne servering omvende selv den største fiskeskeptiker.
Ingredienser
- Fisk
- 1 pighvar på ca. 1 kg
- Salt
- 2 spsk mel
- 1 æggehvide
- 100 g pankorasp
- Smagsneutral olie til friture f.eks. rapsolie
- Flagesalt
- Persillepuré med bagt hvidløg, kålskud og bønner
- 400 g bredbladet persille
- ½ hvidløg
- Salt
- 200 g grønne bønner
- 100 g kålskud f.eks. grønkål, palmekål eller flower sprouts
- Pynt
- Havesyre, skjoldsyre mm.
Sådan gør du
Fisk
Step 1. Filetér pighvarren og del hver af de 4 fileter i 2. Drys fileterne med salt, pak dem ind i kraftig køkkenrulle og lad dem trække 1-2 timer på køl.
Step 2. Vend fileterne i mel, æggehvide og panko. Varm olien op i en gryde til ca. 150 °C. Fritér fiskene heri og dryp af på køkkenpapir. Drys med lidt flagesalt.
Persillepuré med bagt hvidløg, kålskud og bønner
Step 1. Pak hvidløg ind i stanniol med olie og salt og bag det mørt i ca. 20 min. ved 150 °C.
Step 2. Pluk persillen groft og kog i 5-7 min. i en stor gryde med saltet vand. Persillebladene skal være møre, så de kan moses mellem to fingre. Fisk dem op med en hulske og læg direkte i blenderen. Blend den varme kogte persille og de bagte fed hvidløg smuttet ud af skallerne til en fin puré. Sigt puréen og smag til med salt. Køl straks puréen ned herefter.
Step 3. Nip bønnerne fri for stængler og kog dem kort i kogevandet fra persillen. Tilsæt kålen i de sidste 30 sekunder. Marinér de lune bønner og kålskud i et par spiseskefulde af persillepuréen.
Anretning
Step 1. Anret puréen på en tallerken sammen med bønnesalaten og de friterede pighvarfileter. Pynt med havesyre/skjoldsyre og andre friske urter fra haven.
Tip
Bocuse-kokken anvender kun æggehviden fra ægget, når fisken skal paneres, så paneringen sufflerer op. Det er en fordel, ved panering i pankorasp.
Andre forslag
Kold agurkesuppe med kefir
Forfriskende, cremet suppe med en let perlende konsistens fra kefir. Fyldt med friske urter...
Rødbedegravad laks med rævesauce og vilde urter
At lave sin egen gravad laks er nemmere, end man skulle tro – det kræver blot, at du bruger...
Torsk med avocado, urter og citronkefir
Vi elsker kefir – også i det salte køkken. ...
Pisket smør med kefir
Findes der noget bedre end nybagt brød med smør? Måske kun hvis smø...
Vol au vent med lam, svampe og urter
I Frankrig er lam en højtelsket råvare. I Kaspers o...
Stegt lammeryg og ratatouille
Lammeryggen er en af de mest
Galette med porre & helstegt kylling
Skal det være fransk, så lad det være fransk. Med inspiration fra det rustikke landkøkken i Breta...
Proteinhummus med stegte grøntsager og kylling
En næringsrig hverdagsret, hvor cremet proteinhummus danner base for stegte grøntsager og m...