Gravad lammeryg
Med dild, rejer og rævesauce. Ja, umiddelbart kan kombinationen jo godt virke lidt underlig. Men inspirationen stammer faktisk fra en gammel dansk ret, der stadig kan findes i ”kokkebogen”. kombinationen af rejernes sødme og den pikante krydring fra det saltede lam danner en fin og raffineret smag.
Ingredienser
- Lammeryg
- 1 tsk hele sorte peberkorn
- 1 tsk sennepsfrø
- 1 tsk korianderfrø
- 1 stk lammeryg skåret ud i en filet
- 2 spsk salt
- 1 tsk rørsukker
- 1 håndfuld hakket dild
- Rævesauce
- 1 dl koldpresset rapsolie
- ½ dl æbleeddike
- ½ dl Dijonsennep
- ½ dl brun farin
- 1 spsk hakket dild
- Salt og friskkværnet peber
- 200 g pillede rejer , gerne Nordsørejer eller Smögen rejer
- Brødcroutoner
- 3 skiver brød , skåret i tynde skiver
- 2 spsk olivenolie
- Groft salt
- Pynt
- 1 håndfuld dild kviste
- 1 håndfuld kørvel
- 1 håndfuld frisésalat
Sådan gør du
Lammeryg
Step 1. Rist peberkorn, sennepsfrø og korianderfrø på en tør pande og knus dem i en morter. Befri lammeryggen for sener og krydr med de tørristede krydderier, salt, rørsukker og hakket dild. Læg derefter lammeryggen på køl i 1 døgn.
Rævesauce
Step 1. Pisk rapsolie, æbleeddike, sennep og brun farin sammen, til farinen er opløst. Rør den hakkede dild i og smag til med salt og peber.
Brødcroutoner
Step 1. Vend brødsskiverne i olivenolie og steg dem gyldne på panden eller i ovnen. Læg dem derefter på et stykke køkkenrulle og drys med groft salt. Bræk dem i mindre stykker inden anretning.
Step 2. Skyl lammeryggen hurtigt i iskoldt vand og dup den tør på et rent viskestykke. Skær kødet i tynde skiver og anret dem med rejer og rævesauce. Pynt med urterne og rugbrødscroutoner.
Andre forslag
Kold agurkesuppe med kefir
Forfriskende, cremet suppe med en let perlende konsistens fra kefir. Fyldt med friske urter...
Rødbedegravad laks med rævesauce og vilde urter
At lave sin egen gravad laks er nemmere, end man skulle tro – det kræver blot, at du bruger...
Torsk med avocado, urter og citronkefir
Vi elsker kefir – også i det salte køkken. ...
Pisket smør med kefir
Findes der noget bedre end nybagt brød med smør? Måske kun hvis smø...
Vol au vent med lam, svampe og urter
I Frankrig er lam en højtelsket råvare. I Kaspers o...
Stegt lammeryg og ratatouille
Lammeryggen er en af de mest
Galette med porre & helstegt kylling
Skal det være fransk, så lad det være fransk. Med inspiration fra det rustikke landkøkken i Breta...
Proteinhummus med stegte grøntsager og kylling
En næringsrig hverdagsret, hvor cremet proteinhummus danner base for stegte grøntsager og m...