1/8/2019
|
Magasin 7 2019
Grillet andebryst med rødbeder, hindbær og blommer
En oplagt sensommerret med masser af sødme, fylde og dybde. Både and og rødbeder skal på grillen, som tilfører en let røget smag
og sprød overflade, der fremhæver kødets naturlige sødme.
Vil du have mere fylde, kan du med fordel vælge confiterede andelår til retten.
Når det kommer til vinmatch, er de grillede andebryster langt mere medgørlige – også selvom tidligere Løgismose-kok Thomas Rode forsøger at drille lidt med bagte rødbeder og balsamico. Mulighederne er mange ...
Ingredienser
- 2 stk andebryster gerne økologiske
- 10 stk rødbeder
- 6 stk blommer
- 1 håndfuld friske hindbær
- ½ dl balsamico
- 1 stk citron
- 100 g blandede salater
Sådan gør du
Step 1
Tænd og klargør grillen.
Step 2
Skræl 2 af rødbederne og skær dem i tynde skiver. Krydr dem med salt, peber og citronsaft og lad dem trække, imens du laver de øvrige elementer af retten.
Step 3
Skær de resterende rødbeder i kvarte fra top til rod. Vend beder med olivenolie, salt, peber og lidt reven citronskal. Grill rødbederne ved indirekte varme, til de er møre, ca. 35-45 min alt afhængigt af varmen i grillen. Skær imens blommerne i kvarte og sæt til side.
Step 4
Dup andebrysterne tørre med lidt køkkenrulle. Fjern sølvhinden og rid skindet ved hjælp af en skarp kniv. Krydr med salt, og friskkværnet hhv. rosa, sorte og grønne peberkorn.
Step 5
Grill andebrysterne med skindsiden nedad, men pas på at de ikke brænder; steg dem enten ved direkte varme mens du er opmærksom hele tiden, og fjern dem hvis der kommer ammer, eller steg dem ved indirekte varme. Giv dem ca. 10 min på skindsiden og 1-2 minutter på kødsiden, tag dem af og lad dem trække på en rist.
Step 6
Knus hindbærrene let med en gaffel og bland dem med balsamico, citronsaft og ca. 1 dl jomfruolivenolie. Smag til med salt og peber.
Step 7
Skær andebrystet i tynde skiver på langs, anret dem oven på salaten sammen med rødbederne, de marinerede rødbedeskiver og friske blommer og dryp med hindbærdressingen. Krydr efter med saltkrystaller og friskkværnet peber.
Tip
Du kan også sagtens tilberede rødbederne i ovnen og stege andebrystet på panden.
Andre forslag
Helstegt kylling med persillerødder, palmekål & peberrod
Danske Bocuse d'Or kandidat, Christian Wellendorf, har haft vores franske fritlevende kylling med...
Bønner a la cacio e pepe
Kasper har erstattet spaghetti med bu...
Salat af agurk med friskostcreme
Nem Vi kommer ikke uden om græsk inspireret yoghurt, når vi skal røre den klassiske mellemøstli... Prøv Kaspers version af green Luftig, saftig krumme og sprød skorpe med lommer a... En vintersalat med sprød grønkål, friske og søde figner, saftige appelsiner, sprøde æbler og val...Tzatziki
Grøn urtedressing
Focaccia med hummus og rosmarin
Grønkålssalat med figner, appelsiner og valnødder