1/9/2021
|
Magasin 7 2021
Krebs med hollandaise
Haps, haps, haps – nu skal vi ha' krebs!
Det er højsæson for krebsegilder, og selvom der er noget utrolig frydefuldt over servere de store, postkasserøde krebs hele og selv pille dem, er denne servering en herlig måde at nyde krebs, når man gerne vil kunne læne sig tilbage og nyde middagen uden større hurlumhej.
Vi går yderligere på tværs af traditionerne og serverer, i stedet for snaps, godt afkølet tysk Riesling til krebsene.
Ingredienser
- 20 stk store krebs
- 2 skiver daggammelt brød
- 500 g frisk spinat
- 1 stk citron
- 2 stk dildskærme
- Muskatnød
- Salt og peber
- 2 tsk sukker
- Løgismose ekstra jomfruolivenolie
- 2 stk æggeblommer
- 200 g Løgismose smør
- 2 spsk vand
Sådan gør du
Dagen før
Step 1. Fyld en gryde med 3 l vand, citronskiver, dildskærme, 1 spsk salt og 2 tsk sukker.
Step 2. Kom krebsene i, når vandet koger og lad dem koge i 3 minutter.
Step 3. Tag krebsene af blusset, køl dem ned og kom på køl og lad dem stå på køl i lagen til næste dag.
På dagen
Step 1. Pil kødet fra krebsene.
Step 2. Bræk det daggamle brød i mundrette stykker og rist det på en middelvarm pande i olivenolie.
Step 3. Skyl spinaten grundigt. Varm lidt olivenolie op i en sautérpande eller gryde og sautér spinaten i 2-3 minutter – spinaten må ikke falde for meget sammen. Smag til med muskatnød samt salt og peber.
Hollandaise
Step 1. Klar smørret i en gryde. Lad det ikke overstige 50°C, så sikrer du dig, at det ikke skiller.
Step 2. Pisk æggeblommer og vand til en skummende, cremet sauce, og pisk det klarede smør i lidt ad gangen, så saucen ikke skiller. Smag til med salt og citron.
Step 3. Anret spinaten i bunden af en lun tallerken efterfulgt af krebs og brødcroutoner, og top med et par skefulde blød hollandaise.
Andre forslag
Kold agurkesuppe med kefir
Forfriskende, cremet suppe med en let perlende konsistens fra kefir. Fyldt med friske urter...
Rødbedegravad laks med rævesauce og vilde urter
At lave sin egen gravad laks er nemmere, end man skulle tro – det kræver blot, at du bruger...
Torsk med avocado, urter og citronkefir
Vi elsker kefir – også i det salte køkken. ...
Pisket smør med kefir
Findes der noget bedre end nybagt brød med smør? Måske kun hvis smø...
Vol au vent med lam, svampe og urter
I Frankrig er lam en højtelsket råvare. I Kaspers o...
Stegt lammeryg og ratatouille
Lammeryggen er en af de mest
Kyllingesalat med svampe
Løgismose kyllingen er en helt særlig påskekylling – den vokser op i fuld frihed og i si...
Karrysalat med æg og æbler
Hjemmerørt karrysalat med æg og æbler – og økologisk creme fraiche 18%, der gør den dejligt rund ...