28/4/2021 | Magasin 4 2021
Olivenoliekage
For de fleste er olivenolien nok primært et indslag i det salte køkken, men faktisk har de bitre olier også en velfortjent plads i det søde. Her er olivenolien hovedingrediens i en sød og saftig kage, som udover noterne fra den bitre olie er krydret med citrusfrugt og vaniljekorn, for en varm og uimodståelig sød oplevelse. Servér kagen med olivenolie on the side og dyp den svampede sandkage i olien.
Ingredienser
- 3 store æg
- 180 g sukker
- 1 vaniljestang kornene heraf
- 175 g Løgismose manitoba hvedemel eller almindelig hvedemel
- 2 tsk bagepulver
- 1 tsk salt
- 2 dl Løgismose olivenolie eller anden olivenolie af god kvalitet
- 1 økologisk citron saft og skal herfra
- 1 stor appelsin skallen herfra
- Flormelis
- 1 håndfuld Marcona mandler
Sådan gør du
Step 1.
Pisk æg og sukker til en tyk, ensartet masse.
Step 2.
Tilsæt olie lidt ad gangen, og rør derefter vaniljekorn, salt, citronsaft samt appelsin- og citronskal i dejen.
Step 3.
Bland hvedemel og bagepulver og si det ned i dejen. Rør dejen grundigt så den samler sig og bliver helt blød og ensartet.
Step 4.
Hæld dejen i en smurt springform (ca. 17 cm i diameter) og bag kagen ved 180 °C i 40-50 min. Kagen er færdig når du kan stikke en kødnål eller strikkepind i kagen uden at der hænger dej ved.
Step 5.
Servér drysset med flormelis, mandelflager, et dryp olivenolie og eventuelt en god klat fuldfed creme fraiche.
Andre forslag
Perlebygsalat med æbler, jordskokker, grønkål og hasselnødder
Med de rette komponenter kan en salat sagtens være både velsmagende og mættende. En god bas...
Pebernødder
Fyld kagedåsen med hjemmebagte pebernødder.
Juleberliner
Julen er traditionernes tid – fyldt med opskrifter, der er gået i generationer på julebag og jule...
Sauce til and og flæskesteg
Efterårssalat af ristet grønkål med græskar, gedeost og brombær
På denne tid af året, hvor naturen folder sig ud i smukke farver, inviterer vi dig til at smage p...
Grillet spidskål med ansjoscreme og Pecorino
Spidskål er i sæson fra juni og hen over de danske sommermåneder og udgør således et alletiders t...
Grillede majskolber med peberfrugtmarinade
Når sæsonen endelig er til at grille, ynder vi at grille ikke bare de gode stykker kød men også g...