31/3/2022
|
Magasin 2 2022
Rabarber-crumble med vaniljemættet crème anglaise
Smørsprød crumble med sæsonens første rabarber og vaniljemættet crème anglaise er det søde gilde, der skal nydes nydes i forårsolen en eftermiddag i april – til stor glæde for store og små.
Ingredienser
- Rabarbercrumble
- 700 g rabarber
- 80 g sukker
- 200 g hvedemel
- 140 g rørsukker
- 150 g Løgismose smør
- 10 g vaniljesukker
- Lidt salt
- Crème anglaise
- 1 liter Løgismose sødmælk
- 8 stk æggeblommer
- 200 g sukker
- 1 stk vaniljestang
Sådan gør du
Rabarbercrumble
Step 1. Skær de skrællede, vaskede rabarber i stykker på 2 cm, og læg i en skål med sukker.
Step 2. Bland mel, 100 g rørsukker, salt og vaniljesukker i en skål.
Step 3. Tilsæt smør i tern og bland med fingerspidserne for at opnå den kornede crumble-effekt. Forvarm ovnen til 200°C.
Step 4. Fordel de afdryppede rabarbere i et smurt gratinfad. Drys med det resterende 40 g rørsukker og bag i 15 minutter.
Step 5. Dæk rabarberne med crumble-toppen, og bag i 25 minutter, indtil skorpen er gyldenbrun. Servér lun.
Crème anglaise
Step 1. Kom mælken i en gryde sammen med vanilje, og varm op. Tip: Kom 1/3 af sukkeret (200 g) i mælken, så den ikke brænder på i bunden af gryden.
Step 2. Bland æggeblommer og resten af sukkeret i en skål.
Step 3. Tag mælken af varmen, når den koger, og hæld lidt af mælken i skålen med æggeblommer og sukker, og rør med en dejskraber.
Step 4. Hæld derefter skålens indhold tilbage i gryden og varm op til cremen ikke drypper. Det hele tager to til tre minutter. Lad derefter cremen køle af.
Tip
Du kan med fordel lave cremen dagen før, så vaniljen virkelig får lov at udvikle sin smag og derved servere cremen kold til crumblen.
Andre forslag
Blommetærte med marcipan
Galette er en fransk tærte bagt uden tærteform. I stedet rulles mørdejen direkte
Juleberliner
Julen er traditionernes tid – fyldt med opskrifter, der er gået i generationer på julebag og jule...
Svampet chokolade-kastanjekage
Brombærtærte med frangipane
På fransk tarte frangipane aux mûres. Med andre ord brombærtærte med sprød crust, marcipanbund (f...