1/1/1970 |
Saltimbocca med fattigmandsasparges
Ingredienser
- Kødet
- 8 skiver kalvefilet a ca. 80 g
- 8 skiver lufttørret skinke
- 8 stk salvieblade
- 8 stk tandstikker
- 100 g Løgismose smør
- 2 spsk vindruekerneolie
- 4 dl hvidvin
- Salt og friskkværnet peber
- Fattigmandsasparges
- 500 g Skorzonerrødder
- 1 spsk Løgismose smør
- 1 spsk vindruekerneolie
- 1 håndfuld kantereller
- 1 håndfuld trompetsvampe
- 1 stk finthakket skalotteløg
- 1 håndfuld finthakket persille
- Salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
Kødet
Step 1. Giv kødet et let tryk med håndfladen, så det flader lidt ud. Læg en skive skinke og et salvieblad oven på kødet. Luk kødet omkring bladet med en tandstik og krydr godt med salt og peber. Varm smør og olie i en gryde og steg, til det får en fin gylden overflade på alle sider. Hæld vin på og lad den koge ind til 1⁄3 og monter med smør.
Fattigmandsasparges
Step 1. Skær top og bund af rødderne og skrub dem grundigt med den grove side af en køkkensvamp. Snit skorzonerrødderne i aflange skiver og blancher dem i en gryde med letsaltet vand i et par minutter. Læg dem straks herefter i isvand. Dup rødderne tørre på et viskestykke. Kom smør og olie på en varm pande og rist rødderne og de rengjorte svampe, til de er flotte og gyldne. Krydr med skalotteløg og persille. Smag til med salt og peber.
Step 2. Anret skorzonerødderne og svampene på lune tallerkner og læg kødet ovenpå. Pynt evt. til sidst med skovsyreblade og blomster.
Andre forslag
Havbars med lun kartoffelsalat
Det er nu, du skal tage turen til havnene langs den danske kyst og spørge fiskehandleren, o...
Grillet fisk med nye kartofler, spidskål & estragonsauce
Sommeren er over os og lige så er sæsonen for de små, nyopgravede guldklumper! Vi serverer ...
Kalvefilet med røget hollandaise, ærter & nye gulerødder
Nyhøstede, friskbælgede ærte...
Tomat carpaccio
Klassisk italiensk Carpaccio består oprindeligt af...
Smagen af Touren – Croque Monseiur
Croque Monseiur – eller verdens bedste toast om man vil? Hemmeligheden bag parisertoasten e...
Bagt rødspættefilet med ramsløgscrust og små nye kartofler
Rødspætten er i sæson hele året, men siges at smage særligt godt i sommerhalvåret. Dækket m...
Dampet havørred, citronmayo og grillet citron
Duften af grill og smagen af friskfanget havørred er essensen af dansk forår – og så er det tilme...
Kærnemælks marinerede chicken wings med forårsgrønt og rygeostdressing
Skal måltidet smage af frihed?