1/4/2020
|
Magasin 2 2020
Spaghetti vongole
Som på en sommerdag på den italienske lido; solmodne tomater, spaghetti kogt al dente, god jomfruolivenolie, et net hjertemuslinger og et køligt glas rosé – så synes tilværelsen svær at slå.
Ingredienser
- 500 g spaghetti tørret
- 2 kg hjertemuslinger
- 5 store tomater søde og solmodne
- 3 skalotteløg fintsnittede
- 1 økologisk citron saft og skal herfra
- ½ dl Løgismose olivenolie
- En håndfuld bredbladet persille grofthakket
Sådan gør du
Muslinger
Step 1. Rens hjertemuslingerne. Det gøres lettest ved, at du fylder håndvasken eller en skål med ’havvand’ (en blanding af vand og salt), og kommer hjertemuslinger i et par timer eller natten over. På den måde vil muslingerne spytte alt det sand ud, de indeholder, ud.
Step 2. Skyl muslingerne grundigt og kassér beskadigede muslinger, når de er færdige med ’udrensning’.
Tomater
Step 1. Sæt en stor gryde over med vand og godt med salt.
Step 2. Blanchér tomaterne i 30 sekunder, når vandet koger. Køl dem af i koldt vand.
Step 3. Tag skindet af tomaterne. Skær dem i kvarte, fjern saft og kerner og skær til sidst i tern.
Samling
Step 1. Snit hvidløg og skalotteløg fint og sautér i en bradepande med olivenolie.
Step 2. Tilsæt citronskal- og saft og tomater, sautér og kog sammen i 3-5 min.
Step 3. Kog spaghettien i gryden med vand efter anvisning på pakken.
Step 4. Damp hjertemuslingerne færdige i bradepanden med tomat og løg under låg i 3-4 min., til muslingerne er åbne, når der er 7 minutter tilbage af spaghettiens kogetid. Kassér de lukkede.
Step 5. Tilsæt spaghetti og bredbladet persille til bradepanden og vend det hele rundt.
Step 6. Smag til med salt og peber, men pas på at du ikke oversalter, da muslingerne i forvejen er salte. Servér straks på et smukt, stort fad.
Andre forslag
Thailandsk kokossuppe – Tom Kha Gai
Med klassiske asiatiske ingredienser som limeblade...
Oeuf en meurette – Rodfrugter med pocheret æg
Klassisk burgundisk ret, også kendt som æg i rødvinssauce. Her får du vores kok Kaspers nyf...
Ossobuco med mos og gremolata
Ossobuco er en gammel egnsret fra Lombardiet, som dog ikke er gået af mode, nå...
Andebiksemad
I denne opskrift på biksemad med and forvandles resterne fra juleaften til glæde for både s...
Mulle med ratatouille og basilikum
Rødmullen hører normalt til omkring Middelhavet, m...
Confiteret kyllingelår med romesco sauce og grillet porre
Bagte peberfrugter, mandler, hvidløg og olivenolie, nem at tilberede og rig på anvendelsesm...