Løgismose i Netto
Vandbakkelser med fyld
Rogn og rygeostecreme. Disse små vandbakkelser er med deres fyld af stenbiderrogn og löjrom indbegrebet af forår. Den salte rogn og den friske letrøgede creme, i den lille luftige vandbakkelse, er den perfekte appetizer til forårets første fester. Alle slags rogn kan bruges, men særligt stenbiderrognen er i sæson og dermed på sit højeste lige netop nu.
Ingredienser
- Vandbakkelser
- 2 stk store æg
- 100 g Løgismose hvedemel
- 2 dl vand
- 80 g Løgismose smør
- Fyld
- 250 g renset stenbiderrogn eller løjrom
- 100 g Løgismose creme fraiche 18%
- 50 g Løgismose rygeost
- 50 g rødløg , finthakket
- 1 stk citron
- 1 bundt dild
- Salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
Step 1.
Tænd ovnen på 200 °C.
Step 2.
Vand og smør bringes i kog i en tykbundet gryde, tilsæt mel og ælt det godt igennem med en grydeske til dejen slipper gryden. Lad massen køle af i 5 minutter, imens piskes æggene sammen.
Step 3.
Når dejen er kølet af, tilsættes æggemassen lidt ad gangen imens der piskes med en håndmixer. Når dejen er glat og blank er den klar. Dejen fyldes i en sprøjtepose.
Step 4.
Sprøjt toppe af dejen på bagepapir med god afstand imellem hver top. Bages midt i ovnen til de er gyldne, det tager ca. 30 minutter. Åben ikke ovnen før de er færdige da du ellers risikere at vandbakkelserne falder sammen. Lad vandbakkelserne køle helt af, imens du laver fyldet.
Step 5.
Creme fraiche, rygeost og rødløg røres sammen. Hak halvdelen af dilden, den anden halvdel gemmes til at pynte med. Den hakkede dild vendes i cremen sammen med rogn, smag til med salt, peber og revet citronskal.
Step 6.
Skær toppen af vandbakkelserne og der fyldes op med cremen og rogn, pynt med lidt frisk dild på toppen.
Andre forslag
Hummerbisque med stegt hummer og urteolie
Vores kokke i Løgismose Køkken på Fyn har tilberedt ...
Hummerbisque med hvid fisk og purløg
En bisque er en klassisk fransk suppe tilberedt på...
Hummerbisque med rejer, fløde og fennikel crudité
En klassiker uden sammenligning.
Hummerbisque med fraiche, brødcroutoner og dild
En (næsten) hjemmelavet hummerbisque tilberedt på ...
Østers au naturel
For den mest autentiske østersoplevelse: servér øs...
Østers med “Gin & Tonic” granité
Vores Kok kasper har forvandlet
Gratineret østers med estragoncreme og tomatconcassé
Frisk havsmag, gylden gratin, cremet estragon og f...
Tagliata af frilandscanette med rødbeder og syltede figner
Der er noget særlig delikat over canettens brystkød...