15/5/2025
|
Magasin 2 2025
Anellini alla Pecorara
Traditionel, vegetarisk pastaret fra Abruzzo.
Anellini er den fingerringelignende pastatype, oplagt at sætte småfolk til at trille, mens Pecorara henviser til ricotta lavet på fåremælk. Sidstnævnte er svær at opstøve herhjemme, så Kasper tyede til ricotta på komælk af overordentligt kvalitet.
Et meget delevenligt pastamåltid for store som små.
Ingredienser
- Pasta
- 150 g durumhvedemel
- 150 g hvedemel tipo 00
- 4 æg
- Sauce
- 1 peberfrugt
- 1 lille aubergine
- ½ squash
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 400 g flåede tomater
- 1 bundt basilikum
- 6 spsk Løgismose ekstra jomfruolivenolie
- Salt
- 100 g frisk ricotta
- Parmigiano Reggiano
Sådan gør du
Pasta
Step 1. Ælt mel og æg sammen. Fordel i fire klumper, pak ind i film, og lad hvile minimum 1 time på køl.
Step 2. Rul små stykker af dej ud til lange tynde orme. Vikl enden rundt om din tommeltot, så der dannes en lille ring og nip det lange stykke af. Læg ringene på et meldækket bord. Fortsæt til dejen er opbrugt.
Sauce
Step 1. Skær peberfrugt, aubergine og squash i tern. Hak løg og knus hvidløg
Step 2. Brun peberfrugt, aubergine og squash af i en gryde med lidt olivenolie, og sæt til side. Sautér hakkede løg og hvidløg i samme gryde, til de er glasklare. Tilsæt flåede tomater, stegte grøntsager og basilikum. Krydr med salt.
Step 3. Kog pastaen i saltet vand i 3-4 min. Kom pastaen i saucen, og kog færdig i et par min. Servér med ricotta og parmesan på toppen.
Andre forslag
Galette med porre & helstegt kylling
Skal det være fransk, så lad det være fransk. Med inspiration fra det rustikke landkøkken i Breta...
Proteinhummus med stegte grøntsager og kylling
En næringsrig hverdagsret, hvor cremet proteinhummus danner base for stegte grøntsager og m...
Helstegt kylling med persillerødder, palmekål & peberrod
Danske Bocuse d'Or kandidat, Christian Wellendorf, har haft vores franske fritlevende kylling med...
Bønner a la cacio e pepe
Kasper har erstattet spaghetti med bu...
Salat af agurk med friskostcreme
Nem Vi kommer ikke uden om græsk inspireret yoghurt, når vi skal røre den klassiske mellemøstli... Prøv Kaspers version af green Tzatziki
Grøn urtedressing