24/9/2023
|
Magasin 4 2023
Efterårssalat af ristet grønkål med græskar, gedeost og brombær
På denne tid af året, hvor naturen folder sig ud i smukke farver, inviterer vi dig til at smage på efterårets grøntsager – en salat af bagt græskar, ovnstegt grønkål og mild gedeost, pyntet med brombær, ribs og sesamfrø.
Ingredienser
- 1 hokkaidogræskar
- 250 g grønkål
- 100 g gedeost
- Sesamfrø
- 1½ dl olivenolie
- 1 tsk rød chili
- 1 bakke brombær
- 1 bakke ribs
- Salt og peber
Sådan gør du
Step 1
Skær græskarret midt over og fjern kernerne. Skær græskarret ud i både og læg dem på en bageplade med bagepapir. Bland dem sammen med hakket chili, sesamfrø, olivenolie, salt og peber på pladen. Bag græskarret ved 200°C i 20-25 minutter.
Step 2
Skyl grønkålen, riv den over i små dele og læg den på en bageplade med bagepapir. Dryp olivenolie hen over grønkålen og drys med salt og peber. Sæt grønkålen ind i ovnen de sidste fem minutter af græskarrets bagetid, så de bliver færdige samtidig. Hold øje med salaten, da den nemt får for meget og brænder på. Den må gerne falde lidt sammen, men må ikke blive brun.
Step 3
Tag grønkål og græskar ud af ovnen og anret på et stort fladt fad. Fordel grønkålen, derefter græskarbådene og skiver af gedeost. Pynt med brombær og ribs. Stænk med olivenolie og eventuelt lidt balsamico. Retten kan serveres lun.
Tip
Du kan udskifte gedeosten med mozzarella, burrata eller feta, hvis det falder i bedre smag.
Andre forslag
Vol au vent med lam, svampe og urter
I Frankrig er lam en højtelsket råvare. I Kaspers o...
Stegt lammeryg og ratatouille
Lammeryggen er en af de mest
Kyllingesalat med svampe
Løgismose kyllingen er en helt særlig påskekylling – den vokser op i fuld frihed og i si...
Karrysalat med æg og æbler
Hjemmerørt karrysalat med æg og æbler – og økologisk creme fraiche 18%, der gør den dejligt rund ...
Galette med porre & helstegt kylling
Skal det være fransk, så lad det være fransk. Med inspiration fra det rustikke landkøkken i Breta...
Proteinhummus med stegte grøntsager og kylling
En næringsrig hverdagsret, hvor cremet proteinhummus danner base for stegte grøntsager og m...
Helstegt kylling med persillerødder, palmekål & peberrod
Danske Bocuse d'Or kandidat, Christian Wellendorf, har haft vores franske fritlevende kylling med...