16/5/2022
|
Magasin 3 2022
Grillet pighvar
Med nye kartofler, grillede asparges og løg og brunet smør.
Pighvarren er på sit bedste fra april til juli, hvor kødet er fast med en god fedtstruktur.
Når du besøger fiskehandleren, så gå allerhelst efter linefanget – alternativt pighvar fanget med garn – og læg så den største fladfisk, vi har i Danmark (udover helleflynder), på grillen med en masse smør, citron og dild.
Ingredienser
- 1 Pighvar á ca. 2 kg
- 1 bundt rosmarin
- 1 bundt timian
- 1 bundt citrontimian
- 1 bundt dild
- Dildstilke
- 2 citroner
- Løgismose smør
- Salt og peber
- 1 spsk Piment d’Espelette
- Brunet smør
- 1 pakke Løgismose smør
- 2 stk skalotteløg i fine tern
- 2 stk hvide asparges i fine tern
- 2 spsk hakket dild
- ½ citron skal herfra
- Grillet grønt
- 1 kg nye kartofler
- 8 stk hvide asparges , skrællede
- 8 nye løg , med top
- Løgismose ekstra jomfruolivenolie
- Salt og peber
Sådan gør du
Fisk
Step 1. Giv pighvarren et snit ned langs stregen på oversiden af fisken fra hoved til hale og drys med salt og peber.
Step 2. Placér kullene i grillen i begge sider, så pighvarren kan ligge i midten uden direkte kontakt til kul.
Step 3. Placér halvdelen af rosmarin, timian og citrontimian på grillen, og kom derefter pighvarren ovenpå.
Step 4. Fordel resten af urterne, skiver af 1 citron, stilke fra dild og 4-5 skiver smør samt Piment d’Espelette på toppen af pighvarren.
Step 5. Kom låg på grillen, og lad fisken tilberede i 30-50 min. alt efter styrke på kullene. Tjek dog løbende om kødet løsner sig fra benene.
Brunet smørsauce
Step 1. Brun imens 1 pakke smør til det dufter dejligt af ristede nødder.
Step 2. Tilsæt løg, hvide asparges, dild og citronskal til den brunede smør 5-6 min. inden servering.
Grillet grønt
Step 1. Kog de nye kartofler i rigeligt kogende vand tilsat masser af salt i 9-10 min. og lad dem trække sig færdige i det varme vand.
Step 2. Grill grøntsagerne 6-7 min. til de er møre og har taget farve. Vend dem i olivenolie og lidt salt.
Step 3. Servér hele molevitten anrettet med fjordrejer og masser af brunet smørsauce.
Andre forslag
Tagliata af frilandscanette med rødbeder og syltede figner
Der er noget særlig delikat over canettens brystkød...
Andelår af frilandscanette med puré af pastinak og portvinsauce
Saftige andelår af frilandscanetten stegt i julede krydderier og serveret med smørmøre skiver af ...
Flødekartofler
Kaspers opskrift på flødekartofler er egentlig en kartoffelgratin. I stedet for fløde bruger han ...
Lakselasagne
Lakselasagne er en nem måde at servere fisk til aftensmad.
Hemmeligheden til den bedste o...
Citronsauce
Cremet, mild og syrlig – sådan skal oplevelsen af en citronsauce være. Og med Løgismose økologisk...
Kartoffelporresuppe
Fyld kurven med danske kartofler og porrer og smut i Netto efter Løgismoses økologiske mornaysauc...
Svampesauce
Kaspers nemmeste (og måske bedste) champignonsauce – nærmere introduktion behøves ikke.
Gorgonzolasauce
I stedet for den italienske gorgonzola tilsætter Kasper Løgismose bornholmsk blå ost, men vælg ak...