30/6/2019 | Magasin 6 2019
Havtaske med solmodne tomater
Havtasken har ikke just været heldig med sit udseende, men nu er det engang heller ikke det ydre, men derimod det indre, der tæller. Havtasken er med sit faste kød rigtig god til stegning i rigeligt smør, på grillen eller i supper, mens dens hoved og ben giver en dejlig fiskefond, som kan bruges til bouillabaisse eller skaldyrsrisotto. I denne ret får havtasken modspil af solmodne tomater og salte kapers.
Ingredienser
- 4 stk havtaskehaler af ca. 180 g.
- 500 g af de bedste tomater du kan finde
- 80 g sorte oliven uden sten
- 50 g kapers
- 50 g skalotteløg
- 2 fed hvidløg knust
- 1 dl Løgismose olivenolie
- 100 g Løgismose smør
- 250 g babyspinat skyllet
- 1 bundt basilikum
Sådan gør du
Step 1
Snit skalotteløg i små tern, tomater i grove tern og skær de sorte oliven i skiver. Bland det i en skål med kapers og knust hvidløg.
Step 2
Steg fisken i smør (ca. 50 g) og olie (1 spsk) på en pande. Tilsæt løg, hvidløg, tomat, kapers og oliven, når fisken vendes. Tag fisken af panden, når den er færdig, efter ca. 4 minutter på hver side.
Step 3
Lad de resterende ingredienser samt væden blive på panden og lad det reducere lidt ind til en sauce. Montér saucen med 50 g smør. Smag til med salt, peber og hakket basilikum.
Servering
Vend spinat rundt i saucen på panden til den er lige ved at falde sammen og læg en god skefuld på hver tallerken. Anret fisken ovenpå spinaten med saucen og giv den en smule olivenolie inden servering.
Andre forslag
Bagt rødspættefilet med ramsløgscrust og små nye kartofler
Rødspætten er i sæson hele året, men siges at smage særligt godt i sommerhalvåret. Dækket m...
Dampet havørred, citronmayo og grillet citron
Duften af grill og smagen af friskfanget havørred er essensen af dansk forår – og så er det tilme...
Sprødstegt kyllingesteak med grønne asparges
Brændenælder er ikke bare ukrudt, når de vokser vildt forår og sommer i skove og haver. Urten kan...
Ceviche af kulmule med lime og tomatsymfoni
Ceviche stammer fra Peru og er rå fisk og skaldyr marineret i citrus, der mørner fisken. Her komb...
Kærnemælks marinerede chicken wings med forårsgrønt og rygeostdressing
Skal måltidet smage af frihed?
Hvide asparges med pocheret æg, røget makrel og sauce viergé
Nuvel er asparges med friskpillede rejer og sauce ...
Forårspizza med rygeostcreme, asparges og pancetta
Fyld foråret med fynsk ostehåndværk