31/5/2019
|
Magasin 4 2019
Laksetartar i sprøde salatblade
Vores kokke har her lavet en lille himmerigsmundfuld med cremet laksetatar serveret i et lille sprødt salatblad. Laksetataren er nem at røre sammen og kan snildt forberedes i god tid inden gæsterne ankommer, når blot den stilles på køl. Anret dog først tataren på salatbladene lige inden servering, så kontrasten mellem den bløde tatar og den sprøde salat bevares. Servér snacken på terrassen eller altanen på de lune forårs- og sommerdage med en god, kølig rosé.
Ingredienser
- 150 g koldrøget laks
- 150 g fersk laks
- 25 g hakkede cornichoner
- 25 hakkede kapers
- 1 tsk grov sennep
- 50 g rødløg , finthakket
- 1 spsk friskhakket kørvel
- 1 spsk friskhakket dild
- 150 g creme fraiche 38%
- Salt og peber
- 10 blade hjertesalat eller shiso-blade
Sådan gør du
Step 1.
Skær fisken i små tern på ca. 5 mm og rør den sammen med de resterende ingredienser, på nær salatbladene.
Step 2.
Smag tataren til med salt og peber. Servér laksetataren i skyllede hjertesalat eller shiso-blade.
Step 3.
OBS: Når du bruger rå fisk i din madlavning, skal denne have været frosset ned til -20 ⁰C i minimum 24 timer for at dræbe eventuelle parasitter. Husk desuden god køkkenhygiejne, når du håndterer rå fødevarer.
Tip
Vi kan bestille friske shiso-blade hjem til dig i vores gourmetsupermarked på Nordre Toldbod. Blot spørg næste gang du er forbi eller ring til os.
Andre forslag
Hummerbisque med stegt hummer og urteolie
Vores kokke i Løgismose Køkken på Fyn har tilberedt ...
Hummerbisque med hvid fisk og purløg
En bisque er en klassisk fransk suppe tilberedt på...
Hummerbisque med rejer, fløde og fennikel crudité
En klassiker uden sammenligning.
Hummerbisque med fraiche, brødcroutoner og dild
En (næsten) hjemmelavet hummerbisque tilberedt på ...
Østers au naturel
For den mest autentiske østersoplevelse: servér øs...
Østers med “Gin & Tonic” granité
Vores Kok kasper har forvandlet
Gratineret østers med estragoncreme og tomatconcassé
Frisk havsmag, gylden gratin, cremet estragon og f...
Tagliata af frilandscanette med rødbeder og syltede figner
Der er noget særlig delikat over canettens brystkød...