1/4/2022
|
Magasin 2 2022
Luksuriøs toast med pocheret æg og luftig hollandaise
Smørristet toast med æg i tre variationer – pocheret, i en hollandaise og dem fra havet.
Ingredienser
- Toast
- 4 stk friske æg (køb friske æg i butikken på Nordre Toldbod)
- 1 spsk eddike
- 20 stk grønne asparges
- 1 spsk Løgismose smør
- 1 dåse kaviar , efter lyst
- 4 skiver Løgismose smør
- Hollandaise på sifon
- 3 æggeblommer
- 1 æggehvide
- 1 spsk vand
- 200 g Løgismose smør
- 4 cl Løgismose piskefløde 38%
- 1 citron
- Salt og peber
Sådan gør du
Toast
Step 1. Sæt 3 l vand til at simre.
Step 2. Slå hvert æg ud på hver sin underkop eller lille tallerken, så de er klar til brug.
Step 3. Kom 1 spsk. eddike i vandet, og rør kraftigt rundt med et piskeris.
Step 4. Tilsæt æggene ét ad gangen, og lad dem samle sig, ca. 1½ -3 min., inden det næste æg kommes i.
(Køl hurtigt æggene efter pochering, og kom i varmt vand i 30-40 sek. før servering).
Step 5. Smørrist skiver af brødet på en pande.
Step 6. Knæk det nederste af aspargesene. Tilbered dem i en pande med 3 spsk. vand, en klat smør og salt, og damp aspargesene under låg 2-3 min.
Step 7. Dryp aspargesene godt af, og placér dem på et stykke smørristet brød.
Step 8. Dryp de pocherede æg af på et rent, tørt viske - stykke, og anret på toppen af aspargesene.
Step 9. Anret herefter caviar og servér den lune, yderst luftige hollandaise ved bordet.
Hollandaise på sifon
Step 1. Kom smør i en kasserolle, og lad det brune ved middel varme til det dufter dejligt af ristede nødder. Tag kasserollen af blusset, tilsæt skallen fra ½ - 1 citron og lad det trække i 10 min.
Step 2. Sigt smørret. Pas på ikke at få den karamelliserede valle med. Hold smørret på 50-55 °C (så skiller det ikke).
Step 3. Pisk blommer, hvider og vand i en kasserolle over meget svag varme til æggemassen er luftig og cremet.
Step 4. Tag kasserollen af varmen, og placér den på en våd klud. Tilsæt alt smørret stille og roligt under konstant pisken.
Step 5. Tilsæt fløde og smag til med citron, salt og peber. Konsistensen er meget tyndere end en normal hollandaise.
Step 6. Hæld saucen på en lille sifonflaske (eller spis saucen som den er), og hold sifonflasken med saucen lun til før servering.
Step 7. Giv sifonflasken to patroner før servering. Ryst sifonen 3-4 gange, og tryk forsigtigt saucen ud på brødet, æg og asparges.
Tip
At pochere betyder at varmebehandle en råvare i væske lige under kogepunktet. Tilberedningsmetoden egner sig særligt godt til sarte og delikate råvarer som fisk, spæde grøntsager og æg, naturligvis.
Tip
I butikken på Nordre Toldbod kan du finde flere slags caviar i størrelser fra 10-250 g.
Andre forslag
Sommersalat med urtedressing
Sprøde radiser, søde ærter, nye kartofler, små gulerødder og en fløjlsblød urtedressing på økolog...
Klassisk kartoffelsalat
Nye kartofler – bare ordene får os til at frydes. Som dansker er der få ting, der overgår nye dan...
Sandwich med marineret sqaush og aioli
Enkelt at lave – og eminent til frokosten, picnic i det fri eller som nem aftensmad. Bare du vælg...
Kold agurkesuppe med kefir
Forfriskende, cremet suppe med en let perlende konsistens fra kefir. Fyldt med friske urter...
Rødbedegravad laks med rævesauce og vilde urter
At lave sin egen gravad laks er nemmere, end man skulle tro – det kræver blot, at du bruger...
Torsk med avocado, urter og citronkefir
Vi elsker kefir – også i det salte køkken. ...
Pisket smør med kefir
Findes der noget bedre end nybagt brød med smør? Måske kun hvis smø...
Grøn smoothie med kefir
Løgismose økologiske kefir er fremstillet af letmælk fra fritgående køer, som fermenteres med en ...