1/9/2025
|
Magasin 4 2025
Radicchio ripieno
At fylde grøntsager – verdure ripiene – er en klassisk italiensk tilberedningsmetode, og i denne version får radicchio, særligt anvendt omkring Veneto, lov at spille hovedrollen. De bitre blade bages, så sødmen træder frem, og fyldes med beluga, salvie og cremet Løgismose blå ost. En let pikant sugo (tomatsauce) fuldender retten.
Der findes mange slags radicchio, men hvad enten du får fat i den runde Chioggia, den aflange Treviso eller den plettede lidt mere løsagtige Castelfranco, så har de det til fælles, at de er bitre, men nu også langt mindre bitre, end de var engang. Men med Kaspers lidt kortere tilberedningstid, end den man ellers møder i de mange fortolkninger af den ikoniske bonderet ”Radici e Fasioi”, er der bestemt stadig bitterhed til stede, og derfor vil vine funderet på den ligeledes notorisk bitre Nebbiolo-drue kunne skabe en befordrende symbiose, hvis der skal vin til.
Ingredienser
- 4 stk radicchio
- 100 g belugalinser
- 3 store tomater
- Løgismose blå ost
- 2 spsk balsamicoeddike
- 2 spsk Løgismose ekstra jomfruolivenolie
- 15 blade salvie
- 1 håndfuld valnødder
- 1 portion sugo
- Salt
- Røget sugo
- 1 stk løg
- 2 fed hvidløg
- 2 spsk Løgismose ekstra jomfruolivenolie
- 400 g modne tomater eller fra dåse
- 10 blade salvie
- 1 spsk røget paprika
- 1 spsk balsamicoeddike
- 1 spsk sukker
- Salt
Sådan gør du
Step 1
Kog belugalinser i saltet vand efter anvisning på pakken. Tilsæt gerne lidt salvie til kogevandet.
Step 2
Skær imens tomaterne i fine tern.
Step 3
Dræn linserne, og køl af. Smag linserne til med olivenolie, balsamico, hakket salvie og salt. Vend hakket tomat og grove stykker af blå ost i.
Step 4
Vask og halvér radicchio på langs, og pluk de inderste blade fra, så det udgør en skål. Fyld rigeligt med linsefyld i bladene, og top evt. med lidt ekstra blå ost.
Step 5
Bag i forvarmet ovn ved 210 °C, ca. 5 min. Servér straks, toppet med let ristede valnødder og en skefuld sugo på siden.
Røget Sugo
Step 1. Hak løg og hvidløg, og steg ved middel varme i gryde med olivenolie i et par minutter.
Step 2. Tilsæt tomater, salvie og røget paprika, kog i 5 min. og blend derefter saucen. Smag til med balsamicoeddike, sukker og salt. Sæt til side til brug.
Tip
Psst... har du rester tilovers af hjemmelavet sugo, så nyd på en portion pasta dagen efter.
Andre forslag
Grønkålssalat med figner, appelsiner og valnødder
En vintersalat med sprød grønkål, friske og søde figner, saftige appelsiner, sprøde æbler og val...
Østers au naturel
For den mest autentiske østersoplevelse: servér øs...
Østers med “Gin & Tonic” granité
Vores Kok kasper har forvandlet
Gratineret østers med estragoncreme og tomatconcassé
Frisk havsmag, gylden gratin, cremet estragon og f...
Andebryst med glaserede rødbeder, bitre salater & solbærvinaigrette
Har du prøvet at tilberede grøntsager, som rødbeder...
Sharing style frilandsand
Danske Bocuse d'Or kandidat, Christian Wellendorf,...
Confit de canard og stegt bittersalat
Vores confiterede andelår fås i Netto og vores butik på Nordre Toldbod i julemånederne og k...
Tagliata af frilandscanette med rødbeder og syltede figner
Der er noget særlig delikat over canettens brystkød...