Stegt fasanbryst
Med kompot af æbler og kvæde
Ingredienser
- Kompot
- 100 g skrællede æbler , uden kerner
- 200 g skrællede kvæder , uden kerner
- 4 stk store tørrede figner
- 75 g sukker
- Vand
- 1 spsk æbleeddike
- 1 tsk hakket rosmarin
- Salt og friskkværnet peber
- Sauce
- 1 stk finthakket skalotteløg
- 1 fed finthakket hvidløg
- 1 tsk vindruekerneolie
- 1 dl hvidvin
- 5 dl hønsefond
- 1 spsk Løgismose smør
- 1 håndfuld finthakket kørvel
- 1 spsk citronsaft
- Salt og friskkværnet peber
- Fasanbryst
- 2 stk fasanbryst
- 8 skiver røget bacon eller spæk til bardering
- 1 spsk Løgismose smør
- 1 spsk vindruekerneolie
- Salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
Kompot
Step 1. Skær top og bund af fignerne. Skær æbler, kvæder og figner i små tern. Kom sukker i en gryde og tilsæt ca. 1⁄2 dl vand, til sukkeret bliver mættet og kog det ind til en lys karamel. Tilsæt frugterne sammen med rosmarin og kog sammen til kompot ved middel varme i ca. 10 minutter. Smag kompotten til med æbleeddike, salt og peber.
Fasanbryst
Step 1. Skær et tværgående snit i brystet og fyld det med bacon eller spæk. Steg brysterne ca. 3-4 minutter på hver side i lidt smør og vindruekerneolie på en pande ved jævn varme. Lad fasanbrysterne hvile i 5 minutter, inden du skærer dem i skiver.
Sauce
Step 1. Sauter skalotteløg og hvidløg i lidt vindruekerne- olie i en gryde, til de er glasklare. Tilsæt hvidvinen og lad den koge næsten væk, inden du hælder hønsefonden på. Lad saucen koge ind til 1⁄3 og pisk med smør og tilsæt derefter kørvel. Smag til med citronsaft, salt og peber.
Step 2. Læg et par skefulde sauce midt på tallerknen og anret skiver af fasanbryst ovenpå. Server kompotten i en skål ved siden af.
Andre forslag
Kold agurkesuppe med kefir
Forfriskende, cremet suppe med en let perlende konsistens fra kefir. Fyldt med friske urter...
Rødbedegravad laks med rævesauce og vilde urter
At lave sin egen gravad laks er nemmere, end man skulle tro – det kræver blot, at du bruger...
Torsk med avocado, urter og citronkefir
Vi elsker kefir – også i det salte køkken. ...
Pisket smør med kefir
Findes der noget bedre end nybagt brød med smør? Måske kun hvis smø...
Vol au vent med lam, svampe og urter
I Frankrig er lam en højtelsket råvare. I Kaspers o...
Stegt lammeryg og ratatouille
Lammeryggen er en af de mest
Galette med porre & helstegt kylling
Skal det være fransk, så lad det være fransk. Med inspiration fra det rustikke landkøkken i Breta...
Proteinhummus med stegte grøntsager og kylling
En næringsrig hverdagsret, hvor cremet proteinhummus danner base for stegte grøntsager og m...