30/8/2024
|
Magasin 5 2024,Bocuse d'Or Team Danmark
Svampe à la creme med spejlæg
Det er svært at komme uden om svampetoast, når de spiselige svampe begynder at titte op af jorden i skove og skovbryn. Bocuse-kokkene tilbereder svampene i hvidvin og Løgismose piskefløde og anretter svampesaucen på smørristet brød med et lille spejlæg på toppen. Det er efterårets svar på comfort food, som vi ynder at spise både som en god frokost, forret eller aftensmad.
Ingredienser
- Svampe à la creme
- 200 g blandede svampe f.eks. østershat, kantareller, shitaake, markchampignon eller Karl Johan
- ½ fed hvidløg
- 2 spsk Løgismose olivenolie
- ½ skalotteløg
- 5 kviste timian
- ¼ dl Løgismose piskefløde 38%
- ½ citron saft heraf
- ½ dl Løgismose hvidvin no 01 eller prøv også gerne med Portvin
- Salt og peber
- Olie eller smør til stegning
- Æg og anretning
- 4 vagtelæg
- Olie og Løgismose smør til stegning
- Salt og peber
- 4 skiver tykt, lyst brød
- Lidt fint skåret purløg
- 1 salatløg
Sådan gør du
Svampe à la creme
Step 1. Rens svampene og del dem i nogenlunde ens stykker. Riv hvidløget fint til mos og rør det sammen med olivenolie. Hak skalotteløget meget fint og timianbladene ligeså.
Step 2. Varm en pande med olie op. Rist svampene gyldne ved høj varme og tilsæt en klat smør, når de har fået lidt farve. Tilsæt skalotteløg og timian og rist videre, uden at løgene får farve. Hæld hvidvin ved, kog op og tilsæt fløden, når alt vinen næsten er fordampet. Kog videre, indtil fløden tykner. Smag til med citron, salt og peber.
Æg og anretning
Step 1. Steg 4 små spejlæg i olie og lidt smør – vagtelæg har en sej skal, så skær bunden op med en urtekniv i stedet for at prøve at ”slå” dem ud.
Step 2. Skær meget tynde løgringe af salatløget og læg dem i koldt vand i 20 min. – det gør dem sprøde og mildere i smagen. Vend løgringene i purløg inden servering.
Step 3. Steg 4 flotte skiver brød gyldne i rigeligt smør og anret dem med stuvede svampe, vagtelspejlæg og løg.
Tip
Du kan også vende svampe à la creme med dampende, friskkogt pasta eller servere til sprødstegt kylling.
Tip
Når løg ligger i vand, kan de efterfølgende vendes i fintskåret purløg, på den måde hænger de fast.
Tip
Kan du ikke skaffe vagtelæg, kan du naturligvis bruge hønseæg til spejlægget i stedet. Vær dog opmærksom på, at hønseæg er en del større end vagtelæg.
Andre forslag
Thailandsk kokossuppe – Tom Kha Gai
Med klassiske asiatiske ingredienser som limeblade...
Oeuf en meurette – Rodfrugter med pocheret æg
Klassisk burgundisk ret, også kendt som æg i rødvinssauce. Her får du vores kok Kaspers nyf...
Ossobuco med mos og gremolata
Ossobuco er en gammel egnsret fra Lombardiet, som dog ikke er gået af mode, nå...
Fiskefrikadeller med hjemmelavet grov remoulade
En mad med fiskefrikadeller og remoulade lyder måske mere som en mad, der hører til i madpa...
Meunierestegt julerødspætte med sauce tatar
En god gammel klassiker – smørstegt fiskefilet serv...
Varmrøget laks med hytteost og chimichurri
Nogle vil måske kalde dette stykke smørrebrød for det sunde alternativ på julefrokostbordet...
Andebiksemad
I denne opskrift på biksemad med and forvandles resterne fra juleaften til glæde for både s...
Mulle med ratatouille og basilikum
Rødmullen hører normalt til omkring Middelhavet, m...